BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Jernbanen er en af de mest bæredygtige måder at transportere sig på, og i disse år er der historisk mange projekter på banen. Denne nye infrastruktur kan du være med til at vedligeholde.
Vi søger en kompetent teamleder/ byggeleder til at drive- og styre vores kontrakt indenfor sporjusteringsvedligehold – med hovedsæde i Fredericia.
Siger følgende 5 udsagn dig noget?
- At få alle til at tænke på tværs og tage ansvar for helheden
- At finde balancen mellem det professionelle og det personlige
- At advare om potentielle problemer i tide (rettidig omhu)
- At give og modtage feedback ordentligt
- At turde udfordre hinanden
Du ansættes i en stilling hvor du både arbejder som byggeleder og herudover er teamleder for tilsynsspecialister. Du arbejder i et team, der har ansvaret for, at vores eksterne samarbejdspartnere på sporjustering leverer i henhold til gældende rammeaftale. Det omfatter bl.a. kontinuerlig opfølgning på kvalitet, økonomi og fremdrift via KPI’er og daglig dialog. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med sektionens øvrige byggeledere og tilsynsspecialisterne som er vores faglige samarbejdspartner i sporet.
En leder der ønsker at samarbejde
Godt samarbejde mellem dig og din nærmeste leder samt de 4 tilsynsspecialister, som du har personaleansvaret for, er en forudsætning for en velfungerende organisation.
Som teamleder skal du formå at:
- Etablere og vedligeholde det fælles syn på den ledelsesmæssige hovedopgave
- Opbygge den fundamentale gensidige tillid
- Hjælpe teamet til at lykkes
- Kunne gå tæt på hinandens ledelse
- Gøre relationen gensidigt udviklende
En dygtig byggeleder der har orden i penalhuset.
Som vores nye Byggeleder, vil du få en bred kontaktflade. Du skal kommunikere på mange niveauer og være i besiddelse af et godt overblik. At arbejde struktureret og selvstændigt, og om nødvendigt spidser blyanten når opgaven kræver det, ligger naturligt for dig. Du har desuden nemt ved at skabe nye samarbejdsrelationer samt påtage dig bygherreansvaret. Processer og dokumentation skal være i orden og du skal derfor kunne arbejde med administrative processer. Det forventes at du forstår og kan kommunikere verbalt på engelsk.
Som byggeleder får du delt ansvar for:
- Den daglige styring og kontakt med den udførende leverandør (herunder at have styr på økonomien)
- Løbende at sikre processer og procedurer for optimal vedligeholdelse
- Mødeledelse af diverse møder (flere af dem forgår på engelsk)
- Administrativt tilsyn på udførte opgaver, herunder dokumentation og løbende opfølgning
- Løbende input til fremtidige udbud for sporjustering
Vi søger en teamleder / byggeleder med en teknisk baggrund eller tilsvarende. Det kunne være ingeniør, konstruktør eller lign. Optimalt, har du nogle års erfaring med kontraktstyring inden for vedligeholdelse og vi ser gerne at du har leder erfaring eller forudsætninger for at blive leder.
Det er et plus, men ikke et krav, hvis du kender til jernbaneområdet eller anlægsbranchen. Har du kendskab til SAP, så vil du være ekstra godt hjulpet.
I rollen som byggeleder, er det afgørende, at du er udadvendt og kan kommunikere med både entreprenører og forskellige fagspecialister. Du skal kunne håndtere konflikter og løsning heraf på en konstruktiv måde. Det er en fordel med kendskab indenfor offentlig forvaltning, og forståelse for at Banedanmark er en politisk styret virksomhed.
Din nye arbejdsplads er Banedanmarks domicil i Fredericia. Du vil blive en del af en dynamisk sektion med ca. en halv snes andre kollegaer, hvor sparring, højt humør og godt samarbejde står i høj kurs.
Løn
Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.
For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.
For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen så kontakt Sektionschef Pernille Skovrup 26 37 83 03. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Banedanmark, Teknik, Godsbanevej 2, Godsbanevej , 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5985375