BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du lede et team af dygtige specialister, og vil du være med til at opbygge en ny enhed som skal sikre topkvalitet af sporvedligeholdelse i Banedanmarks infrastruktur? Vi søger en dygtig teamleder som er sporfaglig funderet og samtidig en god personaleleder.
Som teamleder skal du være med til at opbygge en enhed i Sektionen Vedligehold Kontrakter, som både favner fremtidens drift og det faglige tilsyn af vores sporvedligeholdelse for hele Sjælland, Falster og Lolland.
I Banedanmarks infrastrukturdivision sikrer vi, via samarbejde og faglige kompetencer, en bæredygtig og attraktiv jernbane. Vi er netop nu på udkig efter en teamleder, der skal være med til at understøtte strategien og samtidig motivere medarbejderne til at nå i mål.
Nogle af dine væsentligste ansvarsområder bliver:
- Sikre korrekt prioritering af driftsopgaver, herunder risikovurdering ift. jernbanesikkerhed og budget
- Sikre et godt samarbejde imellem drift, planlægning og udførsel
- Medvirke til succesfuld implementering af Asset Management for Spor Øst
- Sikre økonomisk prioritering sammen med nærmeste leder
- Udvikling af fremtiden driftsteam, herunder arbejdsmetoder og procesoptimering
- Sikre at kvalitetskrav i vores kontrakter bliver efterlevet via korrekt tilsyn
- Personaleledelse af et team med stor faglig stolthed
- Udarbejdelse og opfølgning af tavlemål og KPI’ er
- Medvirke til udarbejdelsen af sektionens strategiske mål og formidling heraf.
Et af vores kommende fokusområder er, hvordan vi i højere grad kan bevæge os fra normbaseret vedligehold hen imod mere præventivt og tilstandsbaseret vedligehold. Dertil vil dit team være en vigtig inputgiver.
I det daglige følger du op på kvalitet og fremdrift via tavlestyring, KPI’er og daglig dialog. Du er en god sparringspartner, men har også flair for hvordan du bringer dine medarbejdere bedst muligt i spil, så der også er tid til de strategiske forbedringer.
Du vil få succes i dit nye job som teamleder hvis:
- Du kan kommunikere på mange niveauer
- Du er i besiddelse af et godt overblik, og fanger faglige udfordringer
- Du er struktureret og god til at eksekvere beslutninger
- Du er god til at sætte retningen og stadig have teamet med
- Du kan veksle imellem højtflyvende udvikling og lavpraktiske faglige spørgsmål
- Det falder dig naturligt at udfordre status quo samtidig med at du favner det personalemæssige når vi gennemfører optimeringer
- Du har kendskab til banenormerne og efterlevelsen heraf
- Har økonomisk forståelse og kendskab til budgetter.
Vi søger en teamleder med 3 – 5 års ledererfaring, gerne inden for drift og vedligehold. Det vil desuden være en fordel, hvis du har kendskab til jernbaneområdet eller anlægsbranchen.
Som person er du udadvendt og involverende. Du har en anerkendende ledelsesstil og motiveres af at arbejde med mennesker.
I rollen som teamleder skal du kunne håndtere konflikter og løsning heraf på en konstruktiv måde. Det er en fordel med kendskab indenfor offentlig forvaltning, og forståelse for at Banedanmark er en politisk styret virksomhed.
Din nye arbejdsplads er Banedanmarks moderne domicil ved Ringsted station, som huser ca. 350 kolleger. Du vil blive en del af en dynamisk sektion, hvor sparring, højt humør og godt kollegaskab står i høj kurs. Desuden sætter vi stor pris på tværfagligt samarbejde for at kunne lykkes med vores arbejde.
Løn
Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.
For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.
For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen så kontakt Sektionschef Chanette Benzner på tlf. +45 21 31 72 63. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Banedanmark, Teknik, Godsbanevej 2, Godsbanevej 2, 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5916857