Teamleder til sekretariat i Banedanmark

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du en skarp pen og sans for et højt kvalitetsniveau i afleveringerne? Og er du god til personaleledelse? Så har vi et lederjob til dig i vores divisionssekretariat.

Banedanmark bygger en helt ny attraktiv, grøn jernbane, til nye moderne el-tog, mens vi holder den gamle jernbane kørende. Dette kræver god understøttelse af ledelse og organisation og derfor søger vi en teamleder til divisionssekretariatet i Infrastruktur, som varetager opgaver inden for ledelsessupport, kompetencestyring, koordinering og områdestøtte.

Sekretariatets opgave er at understøtte en række tværgående elementer i driften af divisionen, herunder at alle henvendelser fra borgere og minister bliver besvaret dækkende og til tiden. Vi er med til at sikre at analyser og præsentationer til en række tværgående fora har en høj kvalitet, understøtter samarbejdet med medarbejderrepræsentanter og er med i en række tværgående initiativer.

Sekretariatet hjælper også med at sikre at alle der skal arbejde på jernbanen har de rette kompetencer. Sekretariatet har en bred kontaktflade på tværs af egen division og Banedanmark.

Proaktiv og involverende leder med blik for slutproduktet

Sektionen består af i alt 12 medarbejdere, hvor du får det direkte personaleansvar for hovedparten. Du står for tildeling og koordinering af opgaver til medarbejderne og kan sparre med dem om løsninger og udfordringer, herunder kvaliteten og evnen til at være på forkant med leverancer. I nogle opgaver kommer du selv til at deltage aktivt i arbejdet og være ansvarlig for leverancen eller møderækken og dets gennemførelse. Du vil i stillingen være leder for en række selvstændige og dygtige medarbejdere, som du skal støtte i opgaveløsningen og det tværgående samarbejde.

En god personaleleder med erfaring med driftsledelse

Du har sikkert en uddannelse som AC-generalist og et par års erfaring som personaleleder. Du ved, at du trives med ledelse og evner at understøtte et godt arbejdsmiljø. Du trives i et komplekst ledelsesfelt, hvor du ud over dine medarbejdere også skal lede op ad og til siden. Derudover må du meget gerne have erfaring med tavlestyring.

Du vil trives hos os, hvis du kan lide at arbejde i en omskiftelig hverdag, som både kan indeholde opgaver med at udarbejde en ny strategi og de praktiske elementer omkring et møde. Du holder af at få ting til at ske og få folk til at mødes både i teamet og på tværs i virksomheden. Du er ansvarsbevidst og kan se det store billede uden at tabe fokus på detaljerne. Du følger op og sikrer leverancer, hvad enten det er dine egne eller andre skal levere input til dit møde. Du har samtidig et godt øje for optimering af vores processer og arbejdsmetoder og et blik for at etablere et godt arbejdsmiljø og fællesskab i et team med meget forskelligartede opgaver.

Du besidder evnen til at skabe gode og vedholdende samarbejdsrelationer. Du har også gode styringsmæssige evner og du er vant til at arbejde selvstændigt under ansvar.

Løn

Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt sektionschef Kirsten Hestbæk Berthelsen. Send os din ansøgning og dit CV snarest muligt, idet vi løbende indkalder til samtale. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søge stillingen” og følger instruktionerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Teknik, Godsbanevej 2, Godsbanevej , 4100 Ringsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5912664

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet