Teamleder til IT-teamet i Ringsted Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at sikre en stabil IT-drift, IT-support og brugerstyring, og er du samtidig nysgerrig og engageret i at forny og gentænke driften i takt med den teknologiske udvikling, så er denne stilling måske noget for dig.

Om jobbet
Ringsted Kommune søger per 1. marts eller snarest muligt en teamleder til IT. Stillingen er placeret i Staben for Digitalisering, Jura og Kommunikation, der understøtter hele Ringsted Kommune. IT-afdelingen leverer den IT-platform, der skal til for at kommunens medarbejdere kan levere service til borgerne, herunder netværk, enheder, it-systemer, møderumsudstyr mv. Teamlederen vil være ansvarlig for den daglige drift, samt ansvarlig for løbende projekter med fokus på forbedring og fornyelse af både egen infrastruktur og fagcentrenes anvendelse af IT-teknologi bredt. 

Dine opgaver:

  • Daglig ledelse og koordinering af It-support, IT-drift, IT brugerstyring, webudvikler og Skole-IT-drift, herunder ansvarlig for den relevante del af stabens budget
  • Lede udviklingen i teamet, så nye teknologiske muligheder bringes i spil i organisationen
  • Være en aktiv del af et ledelsesteam på 3 teamledere og en stabschef i staben
  • Varetage egne driftsopgaver 
  • Deltage i eksterne samarbejdsrelationer, både regionalt og nationalt

 

Hvem er du

  • Har relevant uddannelse og/eller erfaring. Erfaring med it-drift i en kommune er en forudsætning
  • Er god til at samarbejde på tværs af organisationen og tænker i helhedsorienterede løsninger
  • Kan strukturere og foretage en løbende prioritering af teamets arbejdsopgaver i en travl hverdag
  • Bidrager til gode kollegiale relationer
  • Er nysgerrig og brænder for at udforske de muligheder, som den teknologiske udvikling bringer med sig

 

Afdeling
IT-afdelingen er placeret i Staben for Digitalisering, Jura og Kommunikation, og består af tre teams; IT-drift, IT-support og IT-brugerstyring, samt en webudviklerfunktion, en skole/dagtilbuds-konsulent og en økonomifunktion. Du vil referere til stabschefen og være en del af et ledelsesteam sammen med teamleder for Jura og Politisk betjening, teamleder for Kommunikation og stabschefen.

Ringsted Kommune indgår i Digitaliseringsforeningen Sjælland (DIGIT), som består af 11 sjællandske kommuner, der samarbejder om konkrete projekter indenfor bl.a. brugerstyring, fælleskommunal infrastruktur, informationssikkerhed, RPA og udbud af fagsystemer. Foruden DIGIT vil der også være andre samarbejdsfora, som har en stor betydning for udviklingen.

Vi tilbyder

  • En spændende og alsidig hverdag og et job med mening
  • Flekstid og en fleksibel daglig ledelse
  • Indflydelse på strategisk retning på udvikling af kommunes it-infrastruktur
  • Gode kolleger og et positivt og uformelt arbejdsmiljø
  • Kaffe og frugtordning, en halv times betalt motionstid om ugen, en meget aktiv personaleklub og en feriefond, der tilbyder adgang til fem attraktive feriehuse i Danmark. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Stabschef Marie Gottlieb Danneskiold-Samsøe på telefon 40 76 26 29 eller e-mail magda@ringsted.dk

Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 5, 2024.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Jura, Digitalisering og IT, Amtstue Allé 1, 4100 Ringsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5972843

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet