BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Dette er en unik mulighed for at søge en meget attraktiv stilling hos os, da vores nuværende og afholdte koordinator søger nye udfordringer.
Lokalteam Midt er en lille gruppe medarbejdere, der er selvstyrende i forhold til planlægning og levering af hjælp til borgerne. Gruppen er tværfaglig og består af sosu-dagvagter, sosu-aftenvagter og sygeplejersker i dagvagt og aftenvagt.
Som teamkoordinator er du sammen med teamlederen med til at lægge grobunden for kollegaernes daglige arbejde og trivsel. Du kommer også selv til at have et fagligt fællesskab med Hjemmeplejens øvrige teamkoordinatorer. I Midt har vi desuden ansvaret for natholdet, som består af 3 i fremmøde hver vagt. De arbejder med relevante arbejdsgange fra lokalteams og er et velkørende og rutineret hold, der dækker hele kommunen.
Ud over de faste koordinatoropgaver vil du få et meget tæt samarbejde med teamlederen og få mange forskelligartede ad hoc-opgaver. Da vi arbejder i en politisk styret organisation kan vores opgaver hurtigt ændres, og du skal derfor være parat til at omstille dig, tænke nyt og smart, samt medvirke til at få opgaverne udført på bedste måde indenfor rammerne.
Som fast teamkoordinator i Lokalteam Midt vil dine opgaver bl.a. være:
- Sikre overblik over behov for bemanding, herunder ansvar for OPUS vagtplan.
- Forarbejdet med behandling af opgaver, klargøring af ydelser m.m. i Nexus.
- Understøtte kollegaerne i selv at være med til at udarbejde kørelister og planlægge diverse mødeaktiviteter.
- Understøtte kollegaerne i vagtplanlægning, herunder ferie- og helligdagsplanlægning.
Understøtte brugen af velfærdsteknologi i gruppen med faglig sparring og praktik. - Deltage i borgermøder 2 gange ugentligt.
- Håndtere borgerhenvendelser med ro og ligeværdighed.
Vi ønsker, at du:
- Er uddannet SSA, med fagligt højt niveau.
- Har lysten og overskuddet til at have mange bolde i luften.
- Har overblik i pressede situationer.
- Er en god problemløser.
- Har ligeværdig og venlighed i din kommunikation.
- Har gode samarbejdsevner og lyst til at udvikle disse.
- Har Erfaring med planlægning.
- Har lysten til at være en del af en gruppe i proces og udvikling.
- Har kendskab til Nexus.
- Har gode IT-kundskaber.
- Er interesseret i at se ned i data.
- Er fleksibel i forhold til mødetid, arbejdstiden er primært imellem 6.45-15.30
- Kan arbejde i gennemsnit 37 timer ugentligt.
Hvem er vi ellers:
Du vil blive en del af en meget velkørende stærk gruppe, som altid har et socialt øje på hinanden.
Vi kører i byområdet i Ringsted, så vi er altid tæt på hinanden, hvis du har brug for hjælp.
Vi er ikke alle gode til det samme, men med vores forskellige kompetencer skaber vi en skøn helhed. Vi går meget op i, at vi i fællesskab skal løse opgaverne og at alle har noget at byde ind med. Vi taler om tingene, både de gode og de svære ting. Vi griner sammen, også på de travle dage. Vi er en samlet gruppe, men vi arbejder i små lokale teams for at minimere antallet af personer i borgers hjem, og vi er selv en del af at planlægge vores ruter.
Vi tror på, at hvis vi løfter i flok og støtter hinanden, kan borgerne også mærke at de får bedre og mere kvalificeret hjælp. Vi tror på at medbestemmelse fremmer det gode arbejdsmiljø, sikrer trivsel og stabilitet.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 21. august 2024, evt. 2. samtalerunde afholdes d. 26. august 2024. Der vil til samtalen være et bredt udvalg af medarbejdere og teamleder.
Ansættelsesdato er 1. oktober 2024.
Det er en del af Ringsted kommunes ansættelsespolitik, at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ringsted Kommune, Amtstue Alle, 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6078458