Sygedagpenge mv.: Vi har BABYBOOM og søger derfor koordinerende sagsbehandler for sygemeldte i jobafklaringsforløb

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af et team med ambitioner for både høj trivsel og høj faglighed? 

Har du lyst til at være en del af et team, hvor vi brænder for at hjælpe vores borgere tilbage til arbejdsmarkedet, så er denne stilling måske noget for dig? 

Arbejdsmarkedscenteret har etableret en styrket indsats på sygefraværsområdet, hvor tilgangen er få sager, tæt dialog og opfølgning, samt en tidlig virksomhedsrettet indsats. 

Om jobbet

Stillingen kræver, at du har evner og lyst til at indgå i en tæt dialog med sygemeldte borgere og understøtte deres fastholdelse på – eller tilbagevenden til arbejdsmarkedet. I jobafklaringsforløb er fokus en solid plan for det videre forløb, samt en virksomhedsrettet indsats og tæt opfølgning. 

Indsatsen skal bidrage til styrkelse af en tidlig afklaring og relevant indsats for sygemeldte med uafklarede sygdomsforløb, som er overgået til jobafklaringsforløb.

Den koordinerende sagsbehandler forelægger sagen for rehabiliteringsteamet og iværksætter en aktiv tidlig indsats. Forløbet kan bestå af tilbud efter beskæftigelseslovgivningen samt indsats efter anden lovgivning, herunder efter sundhedsloven og serviceloven. 

Læs funktions-/stillingsbeskrivelse ved at klikke her.

For stillingen er der tale om en lav sagsstamme, således der kan ske tæt opfølgning med samtaler minimum hver 4. uge, samt om nødvendigt øgning af antallet af samtaler med henblik på, at den sygemeldte sikres den optimale støtte til at få fodfæste på arbejdsmarkedet hurtigst muligt. 

Sygemeldte mødes med en arbejdsfastholdende orienteret tilgang og med en tro på, at den enkelte trives bedst med at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, samt at sygemeldte lykkes i de skridt, som aftales i en tæt dialog. 

Hvem er du

Vi er på udkig efter ny kollega, der har mod på og erfaring med tæt samarbejde med arbejdsgivere, sygemeldte og dennes læge. Du har lyst til at arbejde ud fra en tilgang, hvor det handler om at se muligheder frem for begrænsninger, og du sætter naturligt fokus på udvikling, ressourcer og potentialer - frem for det modsatte. Du har nemt ved at etablere nye relationer, og du skaber nemt kontakt til såvel borgere, kolleger og samarbejdspartnere. 

  • Du bliver en del af et team med højt engagement og med en klar overbevisning om, at høj trivsel og stærke faglige resultater går hånd i hånd. Du skal derfor gerne kunne sætte flueben ved følgende træk:
  • Du er fagligt dygtig, og du smitter dine omgivelser med dit engagement og ambitioner for løsning af kerneopgaven
  • Du ser muligheder og du sætter naturligt fokus på udvikling, ressourcer og potentialer - frem for det modsatte
  • Du har fokus på det væsentlige og du arbejder systematisk og struktureret
  • Du har veludviklede følehorn, der sikrer, at du nemt skaber kontakt til såvel borgere, kolleger og samarbejdspartnere
  • Du har kørekort B

Vi forestiller os, at du har en uddannelsesbaggrund som socialformidler, socialrådgiver eller anden relevant uddannelse samt at du har indsigt i den nye lovgivning på området. 

Afdeling

Sygedagpengeteamet består af 13 fastholdelseskonsulenter og 3 ydelsessagsbehandlere. Vi har 2 virksomhedskonsulenter tilknyttet, samt 3 administrative medarbejdere, som foretager andre opgaver som fx. aktindsigt for fastholdelseskonsulenterne. 

Vi tilbyder

  • Supervision
  • Flextid
  • En aktiv personaleklub
  • Massagestol, kaffe-, te- og frugtordning
  • Fleksibel fredag

Der afholdes ansættelsessamtaler den 26. september 2023. 

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

 Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sygedagpenge mv., Nørregade 100, 4100 Ringsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://ringsted.career.emply.com/ad/vi-har-babyboom-og-soger-derfor-koordinerende-sagsbehandler-for-sygemeldte-i-joba/p5lsmt/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5900668

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet