BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Koncern Digitalisering søger en sundhedsfaglig konsulent til det strategiske udviklings- og kvalitetsarbejde i relation til Sundhedsplaformen.
Om dig
Oplever du følgende symptomer i dit arbejdsliv? Du bliver glad, når du arbejder med Sundhedsplatformen, det bobler i dig ved tanken om at bidrage til optimering af digitale arbejdsgange, og begejstringen vil ingen ende tage, når dine arbejdsopgaver handler om dokumentation og implementeringsprocesser.
Så er din diagnose nok, at du mangler jobbet som sundhedsfaglig konsulent hos os i Koncern Digitalisering, så skynd dig at kontakte os.
Om jobbet
Jobbet er forankret på Ringsted Sygehus, hvor den nye Koncern Digitalisering har til huse. I vores team beskæftiger vi os særligt med digitalisering i relation til Sundhedsplatformen - specifikt implementering og anvendelse på sygehusene i Region Sjælland - og vores fokus er på at sikre løsninger, der understøtter klinikernes arbejdsgange og patienternes behandlingsforløb.
Teamet fungerer som tæt samarbejdspartner både regionalt og tværregionalt i arbejdet med at sikre den digitale transformation og varetager understøttende opgaver som organisatorisk implementering af Sundhedsplatformen, anvendelsesoptimering i relation til kvalitet og patientsikkerhed, myndighedsopgaver samt intern og ekstern kommunikation.
Vi søger en erfaren konsulent, der kan løfte de opgaver for os, og til gengæld får du en spændende hverdag, hvor du oplever kort vej fra eget arbejde til øverste ledelse, der altid er klar til at lytte til dine input.
Dine opgaver består i at:
-
Understøtte arbejdet med harmonisering og implementering af kliniske arbejdsgange i forhold til Sundhedsplatformen, herunder øvrige digitale løsninger
-
Facilitere og drive regionale og tværregionale arbejdsprocesser relateret til Sundhedsplatformen
-
Deltage i arbejds- og referencegrupper som regional repræsentant med opgaver relateret til Sundhedsplatformen i samarbejde med regionale og tværregionale samarbejdspartnere
-
Bidrage til udviklings- og koordineringsopgaver i relation til Sundhedsfaglige Råd og faglige eksperter
-
Udvikle og igangsætte anvendelses- og optimeringsindsatser relateret til Sundhedsplatformen
-
Deltage i anvendelses- og optimeringsindsatser relateret til Sundhedsplatformen med henblik på afdækning og analyse af kliniske arbejdsgange med sammenhæng til kliniske retningslinjer
-
Udarbejde notater, sagsfremstillinger og redegørelser til den administrative ledelse samt myndigheder på sundhedsområdet
Udover ovenstående vil du indgå bredt i løsningen af teamets øvrige opgaver. Dit arbejdssted vil være på Ringsted Sygehus, men du får møder ud af huset med samarbejdspartnere både i og uden for regionen.
Din profil
-
Sundhedsfaglig baggrund kombineret med relevant efter- eller videreuddannelse på kandidat- og/eller masterniveau
-
Kendskab til Sundhedsplatformen, gerne som certificeret underviser i Sundhedsplatformen eller superbruger/nøgleperson
-
Erfaring med formidling og undervisning
-
Administrative kompetencer og erfaring med klinisk kvalitet og patientsikkerhed
-
Gode samarbejdsevner og erfaring med at facilitere processer og organisere opgaver
-
Gode analytiske evner, kan perspektivere og er dygtig til at formulere dig såvel mundtligt som skriftligt
-
Navigerer på forskellige organisatoriske niveauer samt i spændingsfeltet mellem udvikling og drift
-
Værner om det sociale arbejdsfællesskab og prioriterer kollegial trivsel
Vi tilbyder dig
-
Et spændende job med komplekse opgaver på et højt fagligt niveau og i et engageret team, der vægter faglighed og samarbejde
-
Stort ansvar og frihed i opgaveløsning
-
Indflydelse på udviklingen af teamets kerneleverancer såvel som egne kompetencer
-
Introduktion til opgaver og samarbejdspartnere, som vil sikre dig en god start i teamet
-
Et arbejdsklima, der er uformelt og præget af stort fagligt engagement og høj trivsel
-
Tæt sparring med dygtige kolleger
-
En fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde og en god balance mellem arbejdsliv og privatliv
-
At blive en del af en stor afdeling med en bred opgaveportefølje og mange dygtige, engagerede og hjælpsomme kollegaer med forskellig faglig baggrund
Om Koncern Digitalisering
Koncern Digitalisering er nyoprettet og vi har ansvaret for den videre digitale omstilling af regionen. Koncernen er oprettet med henblik på at samle og styrke regionens digitale indsatser, sikre digital implementering og sammenhængende, tilbundsgående anvendelse. Fælles for Koncern Digitalisering er, at vi prioriterer tværfaglighed højt og lægger vægt på et godt og ligeværdigt samarbejde med vores samarbejdspartnere, både internt og eksternt.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.
Hvis du vil vide mere
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen og om Koncern Digitalisering ved henvendelse til Funktionschef Camilla Zink Gammelgaard på czg@regionsjaelland.dk eller telefon 21 51 76 72.
Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 20. juni 2023.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/35381&linkref=16876&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844878