BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Læser du psykologi, sociologi, antropologi, statskundskab, folkesundhedsvidenskab eller uddannelser inden for IT og er du interesseret i at arbejde inden for forskning i psykisk helbred? Synes du epidemiologiske undersøgelser af psykisk sårbarhed og traumer er spændende? Så er stillingen som studentermedhjælper lige noget for dig.
Om os
Veterancentrets Videncenter gennemfører forskning for Forsvaret der er centreret om screening, forebyggelse, behandling, reintegration og træni ng af vores soldater.
Vi søger to studentermedhjælpere i Veterancentrets Videncenter i Ringsted. Du vil indgå i en afdeling med 14 medarbejdere (hovedsagligt forskere) der primært arbejder på Ringsted Kaserne og et par enkelte på Svanemøllens Kaserne i København.
Veterancentret har derudover 3 andre studentermedhjælpere tilknyttet andre afdelinger.
Om stillingen
Vi søger to studentermedhjælpere, der kan begynde 1. maj eller snarest derefter. Der er en gennemsnitlig arbejdstid på 9 timer om ugen. Stillingerne er meget fleksible i tid og sted, idet arbejdet efter kort oplæring i Videncentret ofte kan gennemføres fra hjemmet, afhængig af opgavetype. Derudover må det forventes, at du skal samarbejde med øvre afdelingers studentermedhjælpere og evt. fra Svanemøllens Kaserne.
Stillingerne omfatter:
• Støtte til systematiske litteratursøgninger
• Opsætning af spørgeskemabatterier
• Transskriberingsopgaver
• Indtastninger af spørgeskemabesvarelser
• Oversættelser af bl. a. spørgeskemaer
• Telefoninterviews
• Særlig støtte til vores datamanager
• Diverse ad hoc opgaver.
Om dig
Vi søger to studerende, der har en særlige interesse inden for forskning, herunder også den bagvedliggende databehandling. Du er måske på bachelordelen af en videregående uddannelse.
• Du arbejder målrettet og struktureret.
• Du har fokus på opgaven og kan fastholde overblikket.
• Du er ansvarlig og kan arbejde selvstændigt.
• Du har gode IT kompetencer. Måske har du erfaring med SPSS, SurveyXact, R statistics.
• Det er en fordel, hvis du har lyst til og/eller erfaring med forskningsstøttende opgaver;
dvs. systematisk litteratursøgning, opsætning af spørgeskemabatterier, klargøring af
spørgeskemadata til videre analyse, etc.
Du vil modtage relevant oplæring samt sparring på dine opgaver.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende organisationsaftale og gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Du får en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Din ansættelse som studentermedarbejder er betinget af, at du er aktivt studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.
Kontakt og ansøgning
Du kan få nærmere oplysninger om stillingen hos overassistent, Michala Janussen på telefon 7216 3323 eller Souschef, Major Henrik Nielsen på telefon 7216 3320.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold kan du kontakte HR-konsulent Karin Dupont på telefon 3266 5188
Send din ansøgning, CV og indskrivningsbevis snarest og senest den 31 marts. Vi holder samtaler løbende. Du kan forvente, at få svar omkring den 19 april.
Stillingen er til besættelse 1. maj 2024.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM VETERANCENTRET
Veterancentret står for en systematisk indsats rettet mod alle veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse i internationale operationer. Centret skal sikre, at indsatserne på veteranområdet løbende kvalificeres og udvikles.
I Veterancentret er vi 145 medarbejdere. Veterancentrets ledelse og administration samt en række faglige specialer er placeret i Ringsted, mens en stor del af medarbejdergruppen har tjenestested i Aalborg, Holstebro, Fredericia, Slagelse eller Høvelte.
Vi vil være en attraktiv arbejdsplads, der kan fastholde og rekruttere nye medarbejdere. Det vil vi blandt andet opnå ved at prioritere høj faglig standard, respekt for og anvendelse af hinandens kompetencer og ved at udvikle opgaveløsningen på tværs af faggrænser.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Veterancentret ved Ringsted Kaserne, Garnisionen , 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6001914