Studentermedhjælper med interesse for tekniske regler og data

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du fremtidens sporingeniør?

Som vores nye studentermedhjælper bliver du en del af Spor & Strøm Systemer, og dermed den del af Banedanmark, som har ansvaret for det overordnede ejerskab af jernbanen. Du bliver en del af en sektion med specialister inden for sporteknologi, der har til opgave at udvikle og styre sporområdet gennem bl.a. systemejerskab, planlægning, udviklingsprojekter og analyser.

Som studentermedhjælper er arbejdstiden som udgangspunkt 10-15 timer om ugen, med mulighed for fleksibilitet i forbindelse med studiet, dine eksamensperioder og for at arbejde ekstra i f.eks. sommerferien.
Du kommer til at arbejde på vores kontor i Ringsted.

Mulighed for selv at sætte rammen for dine opgaver

Du vil med tiden få større indflydelse på dine opgaver, som vil kunne indeholde alt fra hjælp til dokumentation og registreringer til tekniske analyser relateret til jernbanespor – som hjælp til specialisterne eller som egne selvstændige opgaver.

Konkrete opgaver kunne være analyse og optimering af vedligeholdelsesplanlægning/-udførelse, styring og kontrol af dokumentation, kvalitetssikring af stamdata, eller assisterende projektledelse. Alt sammen vil du løse i samarbejde med og under kyndig ledelse af vores dygtige specialister og medarbejdere.

Struktur og detaljer

Du er i gang med at uddanne dig til ingeniør - sikkert indenfor jernbane-, bygning- eller maskinretningen. Du leder efter et studiejob, hvor du kan udvikle dig fagligt, og hvor du kan bruge virksomheden som case for dine projekter og opgaver på studiet.

Du er fagligt stærk og har planer om at specialisere dig inden for jernbaneteknologi eller lignende, og måske har du allerede stiftet bekendtskab med jernbanen på dit studie eller i anden sammenhæng. Ligeledes kommunikerer du sikkert på engelsk i både skrift og tale, da du vil skulle i kontakt med, og læse materiale fra, udenlandske leverandører og samarbejdspartnere.

Derudover ser vi gerne, at du motiveres af at have selvstændigt ansvar, og du vil opleve, at dit ansvar vil stige i takt med din erfaring. Struktur og detaljer falder dig gerne helt naturligt, og du sætter dig ind i nye fagområder med engagement og gå-på-mod og tør stille spørgsmål til både det faglige og til processerne.

Som studentermedhjælper i Spor & Strøm Systemer, vil du opleve at arbejde med administrative og til tider rutineprægede opgaver på det ene tidspunkt og kort efter at skulle arbejde dig ned i de helt små detaljer i en teknisk kompliceret opgaveløsning. Fælles for din opgaveløsning er, at du arbejder ansvarligt og med respekt for både detaljer og tidsplaner. Du elsker at lære nye ting og at arbejde tæt sammen med Danmarks dygtigste specialister inden for deres områder.

En sektion med gode kollegaer og højt humør

Du vil på forskellige ugedage have glæden af at møde de omkring 30 teknisk stærke og dedikerede medarbejdere i sektionen. Du vil blive en del af et team, hvor vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, samt at sikre en god trivsel med mulighed for snak og godt humør hen over skrivebordet og ude ved kaffemaskinen. Fagligheden i afdelingen er teknisk funderet og medarbejdergruppen er mangfoldig, både i forhold til køn, alder og nationaliteter.



Løn

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/Stat, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Stillingen følger lønnen for HK-studerende, der er 132,84 kr. i timen.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, så kan du kontakte Teamleder Jesper Ostersen på telefon 2361 8791 eller Teamleder Nichlas Warming på telefon 2371 4142. Send os dit CV og ansøgning samt dokumentation på, at du er indskrevet på en videregående uddannelse. Denne dokumentation er et krav for at kunne blive ansat i stillingen.

Ansøgningerne vurderes løbende og ansøgningsfristen er d. 8/3-2024. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” nedenfor og følger instruktionerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43, Carsten Nieburhs Gade , 1577 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5995141

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet