Specialpædagogisk lærer søges til Dagmarskolen for undervisning af elever med særlige behov i "Indsatsen" programmet

dato

Dagmarskolen står og mangler dig med gode specialpædagogiske kompetencer og samarbejdsevner til at varetage undervisningen i vores mellemform – ”Indsatsen”, der får elever med særlige behov til at trives og lære i fællesskaber i tæt tilknytning til børnenes stamklasser.

Vi søger en medarbejder med følgende kompetencer:

  • Har en læreruddannelse.
  • Har formelle kompetencer og erfaring i arbejdet omkring børn med særlige behov.
  • Har erfaring inden for klasserumsledelse der imødekommer børn med særlige behov.
  • Kan bevare overblikket og arbejde med mange opgaver på én gang.
  • Vil en didaktik der er anerkendende og kontekstfokuseret.
  • Kan finde kreative og alternative veje til læring og trivsel for vores fantastiske elever.
  • Kan skabe struktur og forudsigelighed, men også være fleksibel, når situationen kræver det.
  • Er smilende, mødestabil og fyldt med god energi.

 

På Dagmarskolen sikrer vi:

  • At du indgår i et forpligtende samarbejde med forældre, kollegaer og andre ressourcepersoner om børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i deres første skoleår.
  • At du indgår i et stærkt og forpligtende teamsamarbejde, hvor der er fokus på samarbejde, fælles forberedelse, trivsel og fælles ansvar for elever og opgaver.
  • At du indgår i udviklingen af en skole hvor leg og læring/trivsel går hånd i hånd med didaktik og fokus på børnenes motivation og udvikling af børnenes skolelyst og skoleparathed.
  • At du er en del af et professionelt læringsfællesskab hvor vi alle arbejder ud fra et humanistisk ressourceorienteret grundsyn.

 

Om stillingen:

Du vil få mulighed for, sammen med vores ressourceteam, indskolingsteam og ledelse, at opbygge og udvikle vores mellemform, så den kommer til at udgøre en fastforankret pædagogisk platform der tilgodeser elever med særlige behov.

I Indsatsen er vi på nuværende tidspunkt 4 - 5 elever tilknyttet fra indskolingen. Alle elever i Indsatsen har af forskellige årsager behov for at være en del af et mindre fællesskab i kortere eller længere tid.

Som lærer i Indsatsen skal du i samarbejde med skolens ressourceteam og lærerne i almenklasserne tilrettelægge undervisningen for eleverne. Indsatsen er en mellemform, som arbejder for, at eleverne bevarer deres tilknytning til deres stamklasser, og at de på sigt kan komme tilbage i deres stamklasser. Det er derfor vigtigt, at der er fokus på brobygning mellem Indsatsen og elevernes stamklasser. Skolehverdagen i Indsatsen skal derfor arbejde for en struktur og forudsigelighed, der faciliterer en overkommelig overgang fra Indsatsen til stamklasse.

Der er, som udgangspunkt, 2 personaler i Indsatsen i alle lektioner, hvilket betyder at der i brobygning til stamklasser er mulighed for, at den ene personale i Indsatsen er med det enkelte barn ude i sin stamklasse når der arbejdes på øget tilknytning til stamklasse.

Du vil indgå i vores ressourceteam primært for 0.- 2. årgangs team og ligeledes indgå i teamsamarbejdet i indskolingen, som består af børnehaveklasseledere, lærere, SFO – pædagoger og vejledere. Du vil indgå i tæt samarbejde med alle i teamet. Vi tror på at samarbejde mellem forskellige fagligheder kvalificerer muligheden for at alle elever får gode deltagelsesmuligheder i faglige- som sociale fællesskaber.

Om Dagmarskolen:

Vi har en ambition om at skabe- og sikre et moderne skoleliv, der har fokus på:

  • ”Børn leger ikke for at lære, men lærer mens de leger”
  • Fællesskaber
  • Kontekstbaseret læring og trivsel
  • Differentieret undervisning
  • Overgange

Dette kan du læse meget mere om i Dagmarskolens læringsgrundlag.

Som nyansat på Dagmarskolen:

Bliver du sat grundigt ind i vores måde at være og drive skole på. Der laves et program for dig, som sikrer, at du får en god og tryg indflyvning hos os. Dit team og din ledelse følger dig tæt (dagligt) og der arrangeres ugentlige møder med dig, indtil vi sammen vurderer, at du er ”landet” på Dagmarskolen.

Her er hvad en ansat lærer siger om at være på Dagmarskolen:

Jesper, som har været på Dagmarskolen i 4 år

Dagmarskolen har ca. 350 elever i 0.-6. klasse. Omkring 250 elever er tilmeldt skolens SFO. Vi er ca. 25 lærere og 16 pædagoger/medhjælpere, foruden to sekretærer og en ledelse bestående af skoleleder, viceskoleleder og SFO-leder.

Yderligere oplysninger om skolen og stillingen kan findes på Dagmarskolens hjemmeside eller kontakt skoleleder Jakob Jensen på telefon 25 42 57 87. Du kan også finde os på Facebook.

Vi holder ansættelsessamtaler mandag den 16. december 2024.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst. 

Dagmarskolen ligger 2 minutters gang fra Ringsted station.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Send din ansøgning ved at trykke på knappen ”Send ansøgning”. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. CV, eksamensbeviser mv.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ringsted Kommune, Vestervej, 4100 Ringsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6151570

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet