Specialist

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du systematisk og har du interesse for digitalisering og kategorisering af store mængder af information?
Vil du være en nøglespiller i moderniseringen af vores tekniske regler og normgrundlag i Banedanmark? Så er du muligvis den nye kollega, vi søger!

Banedanmark er midt i en ekspansiv fase med højt aktivitetsniveau inden for vedligehold, fornyelse og anlægsarbejder inden for jernbanesektoren. Som en del af vores essentielle opgave at gøre tekniske regler mere tilgængelige og brugervenlige, etablerer vi en ny sektion dedikeret til regelændringer og forbedringer.
Vores mål er at omstrukturere og digitalisere eksisterende tekniske regler og normgrundlag, baseret på EU-lovgivning og standarder, samt gøre data lettere tilgængeligt og søgbart.

Du kommer til at arbejde i en mindre sektion i vækst med en høj pionerånd. Vi er 7 personer og du kan derfor være med til at præge sektionens arbejde og metoder.
Du vil blive en del af en kultur, hvor vi vægter videndeling og hjælpsomhed højt.
Vi sætter fagligheden i højsædet, men det er også vigtigt for os, at der er plads til humor og sociale aktiviteter.

En dagligdag med tværgående sparring og faglige udfordringer

Som specialist, vil du have en central rolle i udvikling og fornyelse af vores tekniske regler. Du vil komme med i maskinrummet, når det handler om udførelsen af de konkrete opgaver og samtidig have en koordinatorfunktion ud mod resten af teamet og afdelinger. Du vil til daglig have en bred kontaktflade på tværs af organisationen til jura, økonomi og teknik inden for både design, konstruktion og vedligehold.

Dine opgaver vil bl.a. indebære at

  • Identificere, analysere og kategorisere information i de eksisterende tekniske regler og normer. Herunder vurdering af behov for ændringer og forbedringer
  • Koordinere og samarbejde på tværs af fag og teams for at sikre, at alle relevante grænseflader er dækket i forhold til de tekniske regler indbyrdes og i det samlede jernbanesystem
  • Ledelse af projekter, herunder opgave- og tidsplanstyring
  • Omsætte resultater til klart formulerede krav til en ny digital kravs-database. Herunder udarbejdelse af tilhørende argumentation for de nye krav.
Kvalifikationer:

  • Relevant uddannelse inden for information eller teknik.
  • Erfaring med digitalisering og kendskab til SharePoint.
  • Erfaring med projektledelse, kendskab til kvalitetsledelse samt asset management (en fordel).
    Interesse og erfaring med tekniske regler, internationale standarder samt risikovurdering (en fordel).
Som person er du:

  • Struktureret og procesorienteret og har blik for at følge forudbestemte processer med plads til en vis fleksibilitet.
  • I stand at skabe fremdrift i dine projekter og finder glæde i at se opgaven flytter sig fremad.
  • God til at holde overblik over flere fagområder og se sammenhænge.
  • Modig og nysgering, så du kan udfordre med respekt for andres faglighed, bidrager aktivt til samarbejdet og tager naturligt ansvar.
  • Du er velskrivende og har fornemmelse for detaljen og akkuratessen i skriftlige bidrag.
  • God kommunikator, som kan gøre det komplekse overskueligt og skabe forståelse mellem forskellige fagkompetencer.
Vi tilbyder:

  • En dynamisk arbejdsplads på nye kontorer lige ved Ringsted station.
  • Fleksible arbejdsforhold med mulighed for op til to hjemmearbejdsdage om ugen.
  • En kultur, der værdsætter videndeling og hjælpsomhed.
  • Søde kolleger, sociale aktiviteter, motions-og sundhedstilbud samt betalt frokostpause
Løn og ansættelsesvilkår

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4, Provins.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt sektionschef Tine Egebjerg. For at søge stillingen skal du klikke på linket ’Søg stillingen’ og følge instruktionerne. Vi indkalder til samtaler løbende. Ansøgningsfrist 21 oktober. Vi ser frem til at byde dig velkommen i vores team!

Stillingen påtænkes at være med tiltrædelse 1. januar 2024.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Teknik, Godsbanevej 2, Godsbanevej , 4100 Ringsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5930921

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet