BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Grib chancen hos Danmarks største detailhandelsvirksomhed og få en spændende mulighed for at:
- være med til at lede en butik med stærk lokal forankring og et godt sammenhold
- få en tæt relation til dine kunder og være blandt kunderne i dagligdagen
- udvikle dig som leder og samtidig få mange karrieremuligheder i Coop
Dagli’Brugsen Jystrup
Vær med til at fortsætte vores succes!!
Mellem bakker, skov og sø ligger en brugs. Dagligbrugsen Jystrup er en filial af BRF SuperBrugsen Hvalsø. Siden 2016 har der været røde tal - desværre - men nu er lykken vendt. Flot omsætningsvækst og overskud på bunden.
Bliv en del af den lokale købmand
Som Souschef i Dagli’Brugsen er du uddelerens sparringspartner, og du er med i alle de driftsmæssige beslutninger i butikken. Du får dermed erfaring med alle ledelsesmæssige opgaver, hvilket betyder at du:
- har medansvar for den praktiske ledelse i butikken
- tager medejerskab og forpligter dig professionelt og engageret i forhold til at nå de givne budget- og omsætningsmål
- udvikler butikken og præger sortimentet
Størstedelen af din tid bruger du blandt medarbejdere og kunder i butikken. Det er vigtigt, at du lærer vores kunder at kende, så vi kan tilbyde et sortiment, der imødekommer deres behov. Her er der i vid udstrækning frie rammer til at udøve ægte købmandsskab og være med til at påvirke sortimentet samt bringe lokale varer ind.
Vær med til at udvikle lokalsamfundet
Som byens lokale købmand er du en aktiv spiller i lokalsamfundet. Sammen med uddeleren er du med til at skabe aktiviteter i byen og lader butikken danne ramme for f.eks. fastelavnsfest, sociale arrangementer, efterårsfester mm.
Købmand til fingerspidserne
- Du er uddannet som f.eks salgsassistent
- Du har mindst 3 års praktisk butikserfaring fra detailhandlen
- Du har god forståelse for tal og regnskaber
Som person er du først og fremmest udadvendt og du kan lide at tale med mennesker. Som leder har du gennemslagskraft og kan sikre resultater. Du er initiativrig og tænker ud ad boksen, således at vi sikrer kunderne en inspirerende butik. Slutteligt går du forrest og viser engagement, som afspejler sig i medarbejdernes motivation.
Vil du vide mere om stillingen?
Du er velkommen til at kontakte Uddeler Daniel Tronholm på telefon 29688814 – eller kig forbi butikken til en snak.
Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 19. august 2023
Vi behandler ansøgninger løbende.
I Dagli' Brugsen går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.
I Dagli’Brugsen er vi tættere på kunderne
Dagli’Brugsen er den lokale købmand og et vigtigt aktiv i de byer, vi er repræsenteret. Vi nyder fordelene af at være en del af en kæde samtidig med, at vi kan drive butikkerne med fokus på lokale initiativer, lokale varer, osv. Og så er vi en vigtig brik i byens liv – vi både støtter og tager initiativ til lokale arrangementer, som giver et twist i det daglige arbejde. Vi er desuden mindre butikker med et rigtig godt sammenhold, hvor hver medarbejder får meget ansvar, og hvor vi hjælper hinanden med alle opgaver.
Bliver du ansat i Dagli'Brugsen bliver du en del af Coop-familien. I Coop er vi 40.000 medarbejdere og har 1000 butikker. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a38d48a8)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Dagli'Brugsen, Ålbækvej, 4174 Jystrup Midtsj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=a38d48a8&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5879781