Sikringsmedarbejder til spændende projekter på jernbanen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig at være med til at forny og vedligeholde dele af den danske jernbane? Og har du lyst til at arbejde ude i sporet?

Så har vi en stilling til dig!

Vi leder efter dig, der kunne tænke sig en hverdag, hvor du er ude i sporet og har interesse i at arbejde med en masse forskellige projekter på og langs jernbanen. Du vil i rollen få titlen sikringsmedarbejder, og du bliver en vigtig person i arbejdet om at skabe resultater på jernbanen. 

Som vores nye kollega, kommer du til at indgå i vores sikringsteam, bestående af 14 personer med fokus på fornyelse og du vil få tjenestested i enten Fredericia eller Ringsted alt efter, hvor du er bosat.

En af dine kommende kollegaer siger om rollen som sikringsmedarbejder:

”Frisk luft og en fantastisk arbejdsplads! Man får lov til at arbejde med mange projekter forskellige steder rundt i landet.

Dine opgaver i sporet

Dine primære opgaver vil være fornyelsesopgaver, hvor de konkrete opgaver bl.a. inkluderer:

Opgradering af overkørsler med ekstra bomme og signaler.

Immuniseringsopgaver: Gøre sikringsanlæg klar til kørsel med eltog.
Montering af sporskifte varme.

Nedtagning af gamle signaler og opsætning af nye: Der hvor vores nye signalsystem er taget i brug, skal det gamle sikringsanlæg nedtages. Her vil du konkret få en opgave i at sikre nedtagningen af det gamle signalsystem, som vil genanvendes til fejlretning og ombygninger. Herunder tømning af relærum med henblik på at sikre genanvendelse af gamle komponenter.

Arbejdet er altid tilrettelagt i hold af minimum to medarbejdere, så du kommer ikke til at arbejde alene ude i sporet. Det er dermed også vigtigt at du trives med at arbejde tæt sammen med andre i din opgaveløsning.

Du kommer til at arbejde sammen med dygtige kolleger, der har gode faglige færdigheder inden for sikringsteknik. I teamet går vi op i at vi udvikler os sammen og at vi støtter hinanden i det daglige arbejde.

Din nye leder, Rene Stange siger:

”I løbet af din ansættelse vil du blive uddannet til at varetage sikkerhedsrelateret arbejdet, det kan konkret være at opsætte sporspærring og at sikre dine kollegaers sikkerhed, når de arbejder ude i sporet. Sikkerhed er noget vi tager seriøst. Vi kan lave nok så meget ude på Banen, men hvis vi ikke kommer hjem igen er det jo lige meget”

Din profil

Din baggrund er ikke væsentlig, men det er vigtigt, at du har interesse for at arbejde med opgaver i - og ved sporet.

Du har en god holdånd, da du ofte arbejder i teams sammen med andre og på tværs af faggrupper. Sidst, men ikke mindst, er du indstillet på varierende arbejdstider, og tager del i de forskellige ad hoc-opgaver. Det vil som oftest være opgaver, der typisk ligger i hverdagene, men der kan forekomme arbejde om aftenen og en gang i mellem i weekenden. Det er du selv med til at have indflydelse på, da vi går op i at det hele passer sammen for den enkelte medarbejder.

Derudover er det vigtigt at du ikke går på kompromis med sikkerheden og er med til at tage et ansvar.

I rollen er det et krav, at du har et gyldigt kørekort kategori B. Du vil få stillet en bil til rådighed, så du kan køre rundt til de forskellige lokationer.

Sikkerhed

Som sikringsmedarbejder skal du udføre sikkerhedsklassificeret arbejde, og skal derfor opfylde helbredskravene på jernbaneområdet. Det betyder, at du skal opfylde visse helbredskrav, hvor der bl.a. vil blive udfærdiget en lægelig vurdering af hørelse, synssans, farvesans, sukkersyge, epilepsi, hjertekarsygdomme mv. Hvis du vil vide mere om kravene, kan du læse mere på Trafikstyrelsens hjemmeside.

Løn
Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt enten teamleder René Stange på 29319109 eller produktionsansvarlig Per Fendrich på 26163131. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Teknik, Godsbanevej 2, Godsbanevej , 4100 Ringsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6114289

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet