Sikre stabilitet og pålidelig togdrift: Bliv tilsynsmedarbejder hos Banedanmark

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du føre tilsyn med stærkstrømsanlæg og bidrage til at opretholde en høj forsyningssikkerhed samt stabil togdrift?

Banedanmark søger medarbejdere til tilsynsopgaver inden for stærkstrøm. Det drejer sig om fagtilsyn med opgaver på Banedanmarks stærkstrømsanlæg.

Jobbet – mere end godt håndværk:

Som tilsynsmedarbejder vil du have en afgørende rolle i at sikre, at vores entreprenører udfører det vi har bestilt og opretholder et højt fagligt niveau ved vedligeholdelsen af anlæggene. Du vil føre tilsyn med anlægselementer som perronbelysning, eltavler, pumper, nødforsyningsanlæg, fremmednetforsyning til tog, køl og ventilation mm. Dine opgaver vil omfatte kontrol af dokumentation, overholdelse af normer og vejledninger samt opfølgning på udført arbejde for at sikre, at arbejdet er udført fagligt korrekt og at anlæggene forbliver veldrevne og bidrager til en pålidelig togdrift.

Kvalifikationer

Vi søger en løsningsorienteret tilsynsmedarbejder, der har gå-på-mod, kan arbejde selvstændigt og som kan håndtere fagligt tilsyn på både gamle og nye anlæg.

Vi forestiller os, at du har en el-teknisk uddannelse såsom elektriker, automatiktekniker, el-installatør eller lignende. Du skal kunne dokumentere dine observationer og derfor have et skarpt øje for kvalitet. Derudover får du en bred kontaktflade og skal kunne trives i konstruktiv dialog med både eksterne entreprenører og interne samarbejdspartnere.

Dit nye team

Du kommer ind i et fagligt stærkt team, som bl.a. består af geografiske fagspecialister der har driftsansvaret for anlæggene, vedligeholdelsesledere som bestiller opgaverne hos entreprenørerne og laver tilsynskontrolplaner, samt en tilsynsassistent som tager sig af dokumentation, kontrolskemaer mm. Det er i samarbejde med dem, at tilsynsopgaverne bliver planlagt.

Teamet dækker hele landet og du får som udgangspunkt tjenestested i Ringsted eller Fredericia. Dette afhænger af din bopæl. Rejseaktivitet vil forekomme og er oftest lettest i bil, hvorfor det forventes at du har et kategori B kørekort. Der kan desuden forekomme opgaver hvor det bliver nødvendigt at overnatte.

Vi har fokus på trivsel og det er vigtigt for os, at alle har lyst til at sikre den daglige trivsel og er medvirkende til at højne det faglige niveau. Banedanmark er desuden en moderne arbejdsplads med gode rammer for et arbejdsliv i balance uden, at du skal gå på kompromis med dine faglige ambitioner. Du kommer til at arbejde i et dynamisk miljø med høj grad af frihed under ansvar.

Løn

Du ansættes i forhold til gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef Jesper Sejerø Hansen på 25505481 eller Teamleder Morten Faber Friis 25235467.

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtale. Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Teknik, Godsbanevej 2, Godsbanevej , 4100 Ringsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6056688

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet