Team Rengøring A/S søger ny servicelederassistent til vores rengøringsafdeling i København.
Bliv en nøglespiller i vores næste succes.
Vi søger en ambitiøs og engageret servicelederassistent, der er klar til at tage næste skridt i sin karriere. Måske arbejder du i dag som tilsynsførende og har allerede snuset til ledelsesrollen - nu vil du mere.
Hos os får du ikke bare et job - du får muligheden for at sætte dit eget præg. Du bliver en central del af opbygningen af en mindre afdeling, hvor dine ideer, dit drive og dine lederevner er med til at forme både struktur, kultur og resultater. Vil du med på en spændende rejse i et firma hvor nærvær, glade kollegaer og kunder vægter højt- og trives du med at planlægge din egen dag?
Team Rengøring A/S er en virksomhed i kraftig vækst. Vi er for nuværende 130 medarbejdere, og opererer på det meste af Sjælland. Hovedparten af vores arbejde ligger i Nordvestsjælland, Midtsjælland og i København.
I Team Rengøring A/S lægger vi vægt på, at vi er et team. Ingen står alene og vi løfter opgaverne i flok. Vores ledelsesstil er jovial, nærværende og afstanden fra medarbejder til ledelse er kort.
Du refererer til driftslederen, og du vil indgå i et tæt samarbejde med de 2 andre serviceledere, da I er sparringspartnere for og med hinanden.
Opgaven kogt helt ind til benet er:
Glade medarbejdere.
Glade kunder.
Optimeret drift.
Hovedopgaverne er:
Tilsikre at vi leverer den aftalte kvalitet, til den aftalte tid.
Ansvarlig for planlægning, herunder håndtering af fravær, ferie og sygdom.
Personaleansvar:
For ca. 10 rengøringsassistenter.
Onboarding, udvikling, sparring og instruktion, samt ansættelser og afskedigelser af assistenter.
Månedlige servicerapporteringer.
Håndtering af kundehenvendelser samt opfølgning.
For at lykkes i rollen forestiller vi os:
Har erfaring som tilsynsførende eller lignende rolle.
Har interesse for- og gerne erfaring med ledelse og medarbejderudvikling.
Trives med ansvar og motiveres af at bygge noget op fra bunden.
Er klar til at tage ejerskab og udvikle din egen afdeling.
Kan arbejde aften/tidlig morgen, da 80 % af vores kunder er aften eller tidlig morgen.
Faglige og personlige kvalifikationer:
Du skal trives i en stilling med højt tempo, og hvor beslutningerne skal træffes hurtigt.
Vi byder dig velkommen med en grundig introduktion til virksomheden og jobbet. Vi har fokus på kvalitet, ordentlighed og godt samarbejde. Vi er seriøse i arbejdet, men har altid plads til nærvær og sjov.
Du kan se frem til:
Gode arbejdsforhold, hvor vi har fokus på at sikre en god work-life balance.
En god, fast løn, der forhandles individuelt.
Flere sociale arrangementer om året.
Faglig udvikling.
En innovativ virksomhed med fokus på at følge med udviklingen.
En virksomhed med miljø og bæredygtighed som fokusområde.
Høj integritet med vægt bag de ting vi siger og gør.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Ansøgning sendes til: job@teamren.dk
Der afholdes løbende ansættelsessamtaler
Der er 1 ledig stilling
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Team Rengøring A/S, Frejasvej, 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5934c4e6-0a25-469b-8015-91ff94e23817