BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Jobbet
På vegne af Region Sjællands Koncern Digitalisering søger vi dig der brænder for, og har erfaring med, at levere sublim service over telefonen. Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse til ultimo 2023 med opstart hurtigst muligt. Der kan blive mulighed for forlængelse i op til 3 måneder.
Servicedesk håndterer henvendelser via telefon og ITSM systemet ServiceNow, hvor din fornemmeste opgave bliver at levere sublim telefonisk IT support til regionens brugere og bidrage til, at afdelingen fremstår som en faglig stærk og serviceorienteret samarbejdspartner.
Du bliver en del af et dygtigt og velfungerende team på 18 medarbejder, hvor alle varetager IT support og service via telefon og ITSM system. Det er en travl hverdag i en meget stor organisation, ikke to dage er ens og ingen dage er stille. Vi sidder i storrumskontor, hvor der altid er liv og lyd.
Dine primære opgaver vil være:
- Telefonisk 1. level IT support.
- 1. level sagshåndtering via ServiceNow
- Koordinering med dit team ift. pauser, samarbejde med mere.
Din profil
Vi forventer, at du kommer med erfaring fra en lignende stilling i Helpdesk, Servicedesk eller anden telefonisk IT erfaring. Du besidder et bredt kendskab til IT og administrative systemer og har lyst til at løfte dagens opgaver selvstændigt.
Derudover er det vigtigt for os, at du kan nikke genkendende til nedenstående:
- Du er empatisk og har god forståelse for den enkelte samarbejdspartner og bruger.
- Stærk til at arbejde systematisk og selvstændigt.
- Kommer med en serviceorienteret forståelse for vigtigheden i at kunne yde service på højt niveau – også gennem telefonen.
Krav
Du skal have:
· Kendskab til overordnede IT-systemer som Windows, Office mm.
· Erfaring med telefonservice/IT support
· Erfaring med ITSM-systemer og logning af sager
· Erfaring med at læse vidensartikler og operere ud fra dem
Har du erfaring inden for AD, ITIL eller ServiceNow, ses dette som en stor fordel.
Praktisk
Dit arbejdssted hos Region Sjælland Koncern Digitalisering med adresse på Ærtekildevej 1, 4100 Ringsted.
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer, hvor du arbejder mandag til torsdag i tidsrummet kl. 07.30-15.30, fredag 7:30-15:00
Du bliver ansat gennem Moment i perioden, og lønpakken består af en attraktiv timeløn på DKK 214/timen på HK´s overenskomst, som består af en timeløn på DKK 200/timen + et overenskomstbestemt tillæg på 7%.
Projektansættelsen er med opstart hurtigst muligt og løber indtil 31. december 2023 med mulighed for forlængelse i op til 3 måneder.
Vigtig info!
Vi screener og indkalder løbende kandidater til første samtale hos Moment og derefter proces hos Region Sjælland – så tøv ikke med at sende din ansøgning nu.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
MOMENT A/S, Vester Farimagsgade, 1606 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5948709