Sekretariatsleder søges til Ringsted Erhverv i Ringsted Kommune

dato

Ringsted Kommune huser sekretariatet for den lokale erhvervsindsats - Ringsted Erhverv. Lige nu leder vi efter en dygtig sekretariatsleder, der brænder for at være med til opbygge, udvikle, og drifte Ringsted Kommunes samlede erhvervsindsats, som rummer alt fra strategisk udvikling af erhverv, over lokal erhvervsudvikling og myndighedsindsatsen ”Én indgang til kommunen’.

Om Ringsted Kommune og Ringsted Erhverv

Ringsted Erhverv er organisatorisk placeret i Ringsted Kommunes Center for Klima og Vækst, i afdelingen Udvikling og Erhverv. Du bliver en del af et lille team på 2-3 personer, der både i fællesskab og hver for sig, løser de opgaver, der ligger i Ringsted Erhverv – både de strategiske, udviklingsmæssige og mere driftsprægede opgaver. Politisk er vi forankrede i Arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalget, som vi sammen med Arbejdsmarkeds- og Ungecenteret betjener politisk. Udover at være kommunens lokale erhvervsserviceplatform, er Ringsted Erhverv aktiv deltager i flere regionale netværk og samarbejder, som vi også forventer at du deltager aktivt i. Sidst men ikke mindst er vi sekretariat for det lokale erhvervsforum – Ringsted Erhvervsforum, som vi bistår i deres sekretariatsdrift i forbindelse med møder, generalforsamling, arrangementer mv.

Som kommunal erhvervsenhed skal vi både sikre rammerne om at etablere nye virksomheder og udvikle eksisterende, sikre god service til virksomheder der har brug for hjælp til sagsbehandling samt ikke mindst sikre, at udviklingen af nye erhvervsområder og -eventyr har de optimale vilkår i Ringsted.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Bidrage til at udvikle Ringsted Erhverv som en stærk indgang til kommunen for det lokale erhvervsliv.
  • Deltage i forskellige samarbejder, netværk og partnerskaber på regionalt niveau og i fællesskaberne med nabokommunernes erhvervsindsatser.
  • Politisk betjening, bl.a. at udarbejde dagsordenpunkter til politisk behandling.
  • Bidrage til at udvikle rammerne om den lokale erhvervsudvikling i samarbejde med f.eks. Planafdelingen, Køb & Salg mv.
  • Bidrage til den daglige drift i Ringsted Erhverv, ved i samarbejde med resten af ’teamet’ at udarbejde årshjul, strategiske mål og resultatindsatser mv.
  • Bidrage til at sikre sekretariatsbetjeningen af Ringsted Erhvervsforum.
  • Der indgår ikke personaleledelse i stillingen

Vi ser meget gerne at du:

  • har en relevant uddannelsesbaggrund
  • har erfaring med erhvervsudvikling
  • har gode analytiske og skriftlige kompetencer
  • kan løse opgaver selvstændigt, men at du også…
  • …er en teamplayer, der kan samarbejde med andre fagområder

Om os
Du bliver en del af enheden Udvikling og Erhverv, som er en udviklingsafdeling der har fokus på udviklingsopgaver og tværgående projekter i kommunen. Det daglige arbejdssted er Rønnedevej 9 i Ringsted, tæt på Ringsted Station.


Vi tilbyder
•    En arbejdsplads med fokus på faglig udvikling.
•    Dygtige kollegaer.
•    Et projektorienteret og tværfagligt arbejdsmiljø.
•    Fleksible arbejdstider.
•    Kort pendling til København H.
•    Ansvar for opgaver og indflydelse på dit arbejde.

Vil du vide mere?
Kontakt afdelingsleder Anne Møller på 22914010.

Løn og vilkår
Ansøgningsfrist: 19. november 2024
Ansættelsessamtaler: forventes i uge 47
Tiltrædelse 1. januar 2025 og er som udgangspunkt på 37 timer/ugentligt, aflønning sker efter gældende overenskomst.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ringsted Kommune, Rønnedevej, 4100 Ringsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6143325

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet