Sagsbehandler med fokus på sygedagpenge og borgers tilbagevenden til arbejdsmarkedet søges til dynamisk team

dato

Vi opnormerer på området og derfor søger vi en dedikeret sagsbehandler, der brænder for at støtte borgere i at finde deres plads på arbejdsmarkedet.

Hos os handler det ikke bare om job — det handler om at skabe meningsfulde relationer og dialoger med borgere, arbejdsgivere og samarbejdspartnere. Du vil blive en del af et dynamisk team, der allerede har gjort en forskel for at få sygemeldte tilbage i job, og nu står klar til at fortsætte den positive udvikling inden for sygedagpengeområdet. Her får du mulighed for at bidrage til reelle forandringer og skabe flere succeser hos os i Arbejdsmarkeds- og Ungecenteret.

Vi har stort fokus på tidlig indsats. Vi inddrager arbejdsgiver fra start af sygemeldingen. Dette kræver, at du er robust og har evner og lyst til at motivere sygdomsramte borgere og understøtte deres fastholdelse på arbejdsmarkedet – og gå i dialog med arbejdsgiver for optrapningsplan.

Vi ønsker at ansætte en kollega, der med skarpt beskæftigelsesfokus, en struktureret tilgang og faglige kompetencer, brænder for at lykkes med kerneopgaven i beskæftigelsesindsatsen – at støtte borgerne i at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Om jobbet

I praksis får du ansvaret for egen sagsstamme herunder opfølgning på såvel nye som længerevarende sygedagpengesager, men vi har også et tæt samarbejde med koordinerende sagsbehandlere på jobklaring, så du kommer også i berøring med nogle af disse sager.

Dine opgaver:

  • Beskæftigelsesrettet motivationsarbejde for sygemeldte borgere
  • Du står for afholdelse af rundbordsmøder med borger og arbejdsgiver, og at iværksætte den aktive indsats i et sygedagpengeforløb
  • Gennemførelse af opfølgningssamtaler med klare mål og planer, vurderinger og afgørelser
  • Støtte borgerne i udarbejdelse af CV
  • Arbejde med Min Plan og rehabiliteringsplaner, herunder afgivelse af tilbud efter Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats
  • Deltagelse i møder i rehabiliteringsteamet sammen med borgerne
  • Myndighedsudøvelse herunder vurdering af ret til sygedagpenge § 7 vedrørende uarbejdsdygtighed (kerneopgaven)
  • Derudover også myndighedsudøvelse jf. evt. overgang til jobafklaringsforløb jf. sygedagpengelovens § 24/27 stk. 1 nr. 1-7
  • Genvurdere klager over egne afgørelser

Vi arbejder i Fasit, Mediconnect, NFS Sundhed, EG sundhed, KY, KSD, Outlook, SAPA Overblik, Karnov, og det er en fordel hvis du har kendskab til disse systemer. 

Hvem er du

Du bliver en del af et team med højt socialt og fagligt engagement og med en klar overbevisning om, at høj trivsel og stærke faglige resultater går hånd i hånd. Du skal derfor gerne kunne sætte flueben ved følgende træk:

  • Du kommer med erfaring fra sygedagpengeområdet eller andet myndighedsarbejde i Jobcenter regi
  • Du har indsigt i arbejdet på beskæftigelsesområdet samt kendskab til arbejdsmarkedsforhold
  • Du trives i en hverdag med mange deadlines
  • Du kan arbejde struktureret og selvstændigt i opgaveudførelsen og har flair for at koordinere og planlægge
  • Du kan omsætte lovgivningens krav og muligheder til resultater
  • Du trives i myndighedsrollen
  • Du har gode samarbejdsevner og relationskompetencer
  • Du er lyttende og forstående og formår at stille realistiske og udviklende krav til borgeren
  • Du formår at bevare overblikket og samtidig formår at sikre flow og fremdrift i borgerens forløb
  • Du er stærk i din skriftlige dokumentation
  • Du har kørekort B

Derudover forestiller vi os:

  • Du har en uddannelsesbaggrund som socialformidler, socialrådgiver eller anden relevant uddannelse
  • Du har erfaring og er lovmæssigt opdateret
  • Du har erfaring med aktiv opfølgning på indstilling fra Rehabiliteringsteam, samt indsatsplanen

Afdeling

Teamet består af 15 sagsbehandlere, 2 ydelsessagsbehandlere og faglig koordinator. Vi har 2 virksomhedskonsulenter tilknyttet samt 2 studentermedhjælpere.

Vi vægter arbejdsmiljøet højt, og hvor både medarbejdere og ledelse løbende har fokus på at udvikle og forbedre vores faglige metoder. Vores faglighed er i konstant udvikling og vægtes højt blandt andet med fælles faglige ugentlige møder, hvor der er plads til god faglig sparring og debat.

Vi tilbyder

  • Supervision samt løbende faglig sparring
  • Flextid
  • En aktiv personaleklub
  • Massagestol, kaffe, te og frugtordning
  • Fleksibel fredag – mulighed for hjemmearbejde

Der afholdes samtaler den 11-12-2024. 

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder meget os til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ringsted Kommune, Nørregade, 4100 Ringsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6149391

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet