SSH’er søges til Ringsted Kommunes Hjemmepleje Team Øst, hvor medbestemmelse, kvalitet og kompetenceudvikling, samt højt til loftet er en del af dagligdagen.
Motiveres du af at gøre en forskel for vores borgere, og har du lyst og evner til at indgå i et tæt tværgående samarbejde med dine kollegaer? Brænder du for medbestemmelse på eget arbejde, og sætter du kvalitet i dit arbejde højt, så er det dig vi søger.
Du bliver en del af vores lokalteam, som arbejder med medbestemmelse i forhold til opgaver og vagtplan. Vi skal i gang med at implementere den nye ældrelov, og vi har længe arbejdet med små lokal teams og kompetenceudvikling, for at sikre færrest mulige i borgers hjem.
Hvad kommer du til at lave?
- Du kommer til at være tovholder for egne borgerforløb, og du får ansvaret for planlægning af de indsatser, som borgeren er visiteret til.
- Du formår at se borgerens behov i et samlet perspektiv.
- Du får et tæt samarbejde med øvrige faggrupper, både internt i gruppen og med eksterne samarbejdspartnere.
Hvem er du?
- Vi forventer, at du er engageret i helhedsplejen og bliver motiveret af faglige udviklingsmuligheder.
- Du har overblik og kan prioritere dine opgaver.
- Du får en bred kontaktflade, så gode samarbejdsevner, koordineringsevner og ikke mindst et imødekommende væsen står højt på vores ønskeliste.
Vi søger en ny kollega, som trives med åben og ærlig kommunikation, og som kan lide at smitte sine omgivelser med godt humør.
Hvem er vi?
Øst er en gruppe, der kører både bynært og land i Ringsted. De bynære besøg er cykelruter. Vi er en god blanding af erfarne og nyuddannede kollegaer. Vi er ca. 18 i fremmøde på daglig basis.
Vi brænder for at løse opgaverne til alles tilfredshed og ikke mindst for vores borgere. Vi har en stor fleksibilitet og tager hensyn til hinandens vilkår. Stillingen er en dagvagtsstilling på 30-37 timer pr. uge eller efter aftale, og der er weekendvagt hver 2. eller 3. weekend efter eget ønske. Vi stiller elcykel til rådighed på cykelruterne.
Vi går op i daglig dialog, og vi har generelt rummelighed vilje til at finde individuelle løsninger.
Du kan læse meget mere om os her.
Ansættelsessamtaler holdes løbende.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Ringsted Kommune, Amtstue Alle, 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5c68559c-2827-4f13-8ee9-42491fe4fa57