BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du vise, hvordan risikoledelse kan styrke beslutninger på tværs af livscyklusfaser for jernbanens assets? Kan du udvikle et rammeværk for risikoledelse, der skaber sammenhæng i Banedanmarks forskellige behov for risikovurdering og risikostyring? Og kan du se dig selv i et ambitiøst og strategisk udviklingsteam, der arbejder med risikoledelse som en del af strategisk asset management på tværs af Banedanmark? Så er du måske vores nye kollega!
Banedanmark har placeret asset management centralt i vores strategi og har sat som ambition at blive ISO 55001-certificeret i 2027. Risikoledelse spiller en væsentlig rolle heri, og du skal i samarbejde med resten af teamet bidrage til, at vi lykkes.
Tværfagligt rammeværk for risikoledelse
Banedanmarks risikoledelse skal styrke vores evne til at træffe livscyklus-beslutninger om assets baseret på transparente risikovurderinger og data om tilstand og performance. Du skal udvikle et rammeværk som kan støtte livscyklusbeslutninger på assets, f.eks. i balancering af øget vedligeholdelse eller fornyelse, samt støtte risikovurderinger på tværs af assets og risici.
Du skal i samarbejde med kollegaerne i Strategisk asset management udvikle et rammeværk for risikoledelse, der skaber overblik og værdisætter de forskellige typer af risici vi håndterer i relation til assets, så vi bliver i stand til at prioritere aktivitet på baggrund heraf. Risikoledelse skal introducere flere parametre for konsekvensvurdering og derigennem hjælpe til at balancere vores midler rigtigt i forhold til Banedanmarks strategiske mål.
Banedanmark har en veludviklet organisering indenfor risikostyring af jernbanesikkerhed (baseret på CSM – Common Safety Method), som bliver en del af dit faglige netværk, dertil kommer andre typer risici af relevans for organisationen.
Du bliver en del af sektionen Strategisk asset management. Vi er en nyetableret enhed bestående af ca. 7 medarbejder, der i tværgående projektsamarbejder og med en høj grad af selvstyring har ansvar for at opbygge asset management-systemet i Banedanmark og sikre sammenhæng mellem operative, taktiske og strategiske asset-beslutningsprocesser. Vi er forankret i divisionen Infrastruktur, der har ansvar for drift og vedligeholdelse af jernbanens infrastruktur.
Erfaring med risikoledelse og nysgerrig på jernbanen
Din arbejdsdag hos os vil bl.a. indeholde:
- Et krydsfelt af opgaver indenfor det analytiske arbejde med modeller for risikostyring og det undersøgende, faciliterende når risikoledelsen skal anvendes i organisationen.
- Tæt kontakt med driftsorganisationen og støtte til at oversætte driftsudfordring til risikobetragtninger, så risikoen bliver kvantificérbar og sammenlignelig.
- Lejlighed til at nytænke løsninger på tekniske og organisatoriske dilemmaer.
- Selvstændigt ansvar for at balancere en afvejning af ydelse–risiko–omkostninger i alle sammenhænge, også på dine egne opgaver.
- Du har etableret en tværfaglig risikomodel i samarbejde med interessenter.
- Du har opbygget systematik og metoder til anvendelse ved risikovurdering i forbindelse med beslutninger på asset livscyklus, både specifikke assets og asset-klasser.
- Du kan monitorere og rapportere udvikling i risici.
- Du kan facilitere risikoworkshops med udgangspunkt i en fælles risikomodel.
- Du har et stort drive, der kan køre resultater i hus i tæt dialog med interessenter.
- Du planlægger, kommunikerer og involverer dine interessenter.
- Du er glad for at lære fra dig og samarbejder på tværs af Banedanmark.
Dit nye arbejdsfællesskab
Som medarbejder hos os, får du en arbejdsplads med sundhedstilbud, betalt frokostpause og med fokus på fleksibilitet mellem arbejde og privatliv. Du strukturerer selv din arbejdsdag, under hensyn til samarbejdet med dine kollegaer, og der er god mulighed for hjemmearbejde.
Du bliver en del af en organisation, hvor faglighed og udvikling er i højsædet, hvor vi har store ambitioner og plads til humor og en uformel omgangstone.
Sektionen er under opbygning og består på nuværende tidspunkt af ca. 7 medarbejdere med forskellige stærke faglige kompetencer. Sammen med dine kollegaer får du en varieret hverdag, hvor det faglige miljø er både spændende og udviklende. Ledelsen deltager aktivt i realiseringen af vores ambitioner, og du er med til at omsætte vores ambitiøse strategi til konkrete aktiviteter.
Strategisk asset management er hjemmehørende i Ringsted men det vil også være muligt for dig at have arbejdssted i Fredericia eller Århus.
Løn & ansættelsesvilkår
Du ansættes i forhold til gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, så kontakt sektionschef Marie Breum på mbrm@bane.dk eller på telefon 6126 2460.
Send din ansøgning senest den 20 maj 2024. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.
Vi forventer at afholde første samtaler løbende og anden samtaler i uge 24 og 25.
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Banedanmark, Teknik, Godsbanevej 2, Godsbanevej , 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6035967