BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ringsted Kongrescenter søger 3 teknisk servicemedarbejdere i sæsonansættelse i perioden 1. september 2023 til 31. maj 2024.
Ringsted Kongrescenter arrangerer omkring 100 koncerter og er vært for 140 kurser og konferencer med et samlet årligt flow på 110.000 gæster. Ringsted Kongrescenter er en udpræget sæsonbutik og præsterer det meste af et årsværk inden for en periode på 8 måneder.
Vi er en fast stab på 9 medarbejdere. I sæsonperioderne trækker vi på 3 sæsonansatte og 60 timelønnede medarbejdere.
Stillingsbeskrivelse
- Klargøring af lokaler til arrangementer.
- Oprydning og rengøring efter arrangementer.
- Afvikling af arrangementer, hvor du hjælper med afrydning og ad hoc opgaver.
- Eventuelt ansvar for særskilt ansvarsområde (buffet, barsalg m.m.).
Vi forventer, at du
- Besidder stor selvstændighed.
- Kan arbejde under pres.
- Er særdeles fleksibel i forhold til arbejdstider. Du vil komme til at arbejde indenfor alle døgnets 24 timer og alle ugens dage.
- Er smilende og serviceminded overfor vores kunder.
- Har gå på mod og humor.
Vi tilbyder
- En spændende og til tider hektisk arbejdsplads, hvor du møder masser af mennesker og nye udfordringer hver dag.
- En arbejdsplads med en stærk teamånd, hvor alle hjælper alle, når det brænder på.
- Et godt arbejdsfællesskab præget af humor, åbenhed og gensidig respekt.
- Kontraktansættelse på 37 timer om ugen.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte direktør Marius Byriel på 57626622 eller på maby@ringsted.dk
Ansøgningsfrist: Onsdag den 14. juni 2023.
Dato for ansættelsessamtaler: Torsdag den 22. juni 2023.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ringsted Kongrescenter, Nørretorv 24, 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://ringsted.career.emply.com/ad/ringsted-kongrescenter-soger-3-teknisk-servicemedarbejdere-i-saesonansaettelse/6gqvrx/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5840283