Er du pårørende til en person med demens, tilbyder Ringsted Kommune et gratis kursus på seks sessioner.
Ringsted Kommune tilbyder kursus for pårørende til mennesker med demens. Der tilbydes seks sessioner af ca. 2 ½ times varighed. Kurset er gratis.
Formålet med kurset er at tilbyde borgerne i Ringsted Kommune et professionelt ledet forløb, hvor der vil være mulighed for at tale om livet som pårørende til en person med demens. Desuden er formålet med kurset at give dig som pårørende et grundlag for at danne et netværk.
Forløbet ledes af kommunens demenskoordinatorer Lene Mølbak, Marianne Demuth og Ewa Jacobsen, som alle har erfaring i at arbejde med borgere og pårørende til personer med demens. I løbet af kurset kommer vi blandt andet ind på temaerne viden om demens, det hele hverdagsliv med demens og det at være pårørende.
Første kursusgang er tirsdag den. 7. september kl. 16-18.30. Kurset afholdes på Amtstue Alle 71.
Du kan læse mere om kursets indhold på www.ringsted.dk/demens.
Tilmelding senest den 31. august til en af demenskoordinatorerne:
• Lene Mølbak tlf. 21 58 55 70
• Ewa Jacobsen tlf. 40 24 97 58
• Marianne Demuth tlf. 23 25 81 34