Ringsted Kommune søger projektleder til byudviklingsprojekt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at bringe dine kompetencer i spil i en kommune med spændende byudviklingsprojekter og en ambitiøs klimadagsorden? Hos os kan du få et job med mening, personlige udviklingsmuligheder og stor indflydelse på hvordan Ringsted Kommune skal udvikle sig i fremtiden.

Om jobbet

Byrådet har store ambitioner for at udvikle kommunen i en grøn og bæredygtig retning med inddragelse af borgere og interessenter.  Vi søger en projektleder for en ny helheds- og landsskabsplan for udviklingen af Ringsted Vest. Et attraktivt boligområde med udsigt over Ringsted Å-dal, og Sct. Bents Kirke på toppen.

Om dig

Vi søger en erfaren landskabsarkitekt, som har erfaring med at arbejde med den grønne by og som har lyst til at arbejde med planlægning. Du er god til projektstyring, og kan sikrer at længerevarende processer kommer sikkert i mål. Du er struktureret i din arbejdsform og du er vandt til at arbejde i en politisk styret organisation. Du forstår at inddrage borgerne og skabe medvind til et stort projekt. Du er en stærk kommunikator i både skrift og tale - da du får en stor kontaktflade både internt med kollegaer og eksternt til samarbejdspartnere og borgere.

Om os

Du vil blive en del af afdelingen Plan og Byg. Dine kommende kollegaer i Team Plan udgør et fagligt blandet hold, hvilket vi oplever som en stor styrke. Vi har det til fælles, at vi har en stor lyst til at udvikle Ringsted. Nogle er nye i planlægningen, mens andre har mange års erfaring, og vi er bredt repræsenteret på alder og køn. Vi har en uformel tone, og bruger meget hinanden i den daglige sparring og løsning af opgaverne. Vi er fagligt ambitiøse og prioriterer tid til at deltage i netværksmøder, kurser, konferencer mm., som er relevante for de opgaver, vi aktuelt sidder med, og det erfaringsniveau vi hver især kommer med.

Vores afdeling Plan og Byg hører under Teknik- og Miljøcenteret. Kendetegnende for centeret er, at ledelsen (afdelingsledere – centerchef – kommunaldirektør) er tæt på sagerne og medarbejderne, hvilket giver en direkte og smidig sagsbehandling, med god føling til det politiske niveau. Arbejdspladsen er placeret fysisk på Rønnedevej 9 i Ringsted. Det er i gåafstand fra Ringsted Station, og det er således også hurtigt og nemt at komme hertil med offentlig transport. 33 minutter fra Københavns Hovedbanegård, 15 minutter fra Slagelse St. og Roskilde St. samt kun 12 minutter fra både Næstved St. og Køge Nord St.

Du tilbydes

  • Dygtige og engagerede kollegaer, der vægter fællesskab, samarbejde og vidensdeling højt 
  • En faglig stærk arbejdsplads, med fokus på sparring og løbende udvikling af kompetencer 
  • Et godt samarbejde på tværs af teams og centre
  • En arbejdsplads med hybridarbejde og flextid
  • Personalegoder, der pt. blandt andet omfatter en halv times betalt arbejdstid til motion med kolleger ugentligt og tilskudsordning til massage på arbejdspladsen
  • Personaleklub som løbende har spændende events og attraktive tilbud
  • Feriefond med adgang til +25 feriehuse i Danmark og udlandet

Hvis du har spørgsmål til jobopslaget, er du velkommen til at kontakte Teamkoordinator Kristian Lønborg Andersen på 20310141.

Stilling på 37 timer og ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst.
Ansøgningsfrist er 15. juni 2023 og ansættelsessamtaler afholdes mandag d. 19 juni.


Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling.

Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Teknik- og Miljøcenter, Rønnedevej 9, 4100 Ringsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://ringsted.career.emply.com/ad/ringsted-kommune-soger-projektleder-til-byudviklingsprojekt/3tereq/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844704

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet