Relationsstærke pædagoger søges til engageret SFO i Ringsted kommune

dato

Da vi har fået flere børn i SFO, og da en af vores dygtige pædagoger er blevet bh. kl. leder, mangler vi to pædagoger.

Er du klar til at blive en del af en fantastisk SFO, hvor glade børn dagligt nyder vores tilbud og det
tætte samarbejde med undervisningsdelen? Så er dette job måske noget for dig!

I er velkomne, uanset om I er nyuddannede. Måske er I to, der kender hinanden i forvejen og gerne vil arbejde sammen et nyt sted.

Vi søger to pædagoger, der er relations stærke og med mange kompetencer inden for det pædagogiske felt.

Du har erfaring og viden om børns trivsel og udvikling, og kan skabe tydelige rammer om de aktiviteter du planlægger.

Om jobbet:

• Vi søger to pædagoger, som primært skal arbejde i SFO 1 på afdeling Asgård med børn fra 0.-2.
klasse.
• Vi har dejlige udeområder, hvor børnene elsker at lege, spille bold, lave bål og være sammen med glade voksne.

Vi tilbyder:

• En SFO med plads til forskellighed, hvor vi fokuserer på det enkelte barns behov.
• En arbejdsplads, hvor relationen mellem voksen og barn er i centrum for vores pædagogiske arbejde.
• Fokus på børnenes relationer på tværs af klasser og årgange.
• En præstationsfrigørende pædagogik, hvor børnenes ønsker, interesser og behov er i fokus.

Vi forventer:

• At du inspirerer, udfordrer, motiverer og støtter børnene i at deltage i forskellige aktiviteter både ude og inde.
• At du også vil have timer i undervisningen, da vi vægter en helhed i børnenes dagligdag på skolen.

Vi vil meget gerne vise og fortælle om vores SFO og skole, så kontakt Lise-Lotte Ganzhorn,
afdelingsleder på tlf.: 21 68 08 63 for yderligere information og for at aftale et besøg.

Samtaler afholdes løbende, efterhånden som vi modtager ansøgninger.

Ansættelse senest den 1. oktober 2026, men gerne før.

Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og
etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Der bliver indhentet børne- og straffeattester i forbindelse med ansættelsen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Ringsted Kommune, Smålodsvej, 4100 Ringsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/0164c14c-13ab-4703-aaba-306c2442cc68

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler