Proaktiv kommunikationskonsulent til Ringsted Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at kommunikere spændende og vigtige historier om fx byudvikling, den grønne omstilling og stærke dagtilbud og skoler i Ringsted Kommune? Og er du god til at formulere budskaber, producere tekster og tænke i visuelle virkemidler, fx en god grafik eller video, så er denne stilling måske noget for dig. 

I Team Kommunikation i Ringsted Kommune leder vi efter en dygtig kollega, som kan hjælpe os med at kommunikere de mange spændende og vigtige historier, som foregår i kommunen. Du bliver en del af et ambitiøst team på fire medarbejdere, som er udførende og rådgivende på såvel intern som ekstern kommunikation. Vi samarbejder tæt med hele organisationen for at sikre, at Ringsted Kommune som helhed kommunikerer relevant og professionelt til fx borgere, virksomheder og medarbejdere. 

Vi drømmer om, at du: 

  • Har en uddannelsesmæssig baggrund indenfor journalistik, kommunikation eller lignende. 
  • Er proaktiv og udadvendt af natur og får energi af at skabe relationer i en stor organisation, som gør dig i stand til at indfange relevante historier, fakta og billeder.
  • Er nysgerrig efter at omsætte strategi til konkret virkelighed fx ved at bygge bro mellem politiske målsætninger og den konkrete virkelighed, så kommunikationen fremstår relevant for fx borgere eller virksomheder.
  • Har erfaring med at producere nyheder, opslag til sociale medier, grafik, video mv.
  • Er i stand til at gøre dig konkrete overvejelser om, hvilke formater og kanaler, som er de rette i forhold til formålet og den konkrete historie. 
  • Er en god kollega, der er god til at samarbejde og overholde deadlines og aftaler i en ofte travl og varieret hverdag.

 

Vi tilbyder:

  • En stor organisation med masser af spændende kommunikationsopgaver om fx byudvikling, grøn omstilling samt stærke dagtilbud og skoler. 
  • Central rolle i et nyt og ambitiøst kommunikationsteam, hvor du får lov at prøve kræfter med en række forskellige kommunikationsopgaver og -discipliner. 
  • En attraktiv arbejdsplads med gode kolleger, flekstid og kun 35 minutter med toget fra Københavns Hovedbanegård. 
  • Kaffe og -frugtordning, en halv times betalt motionstid om ugen, en aktiv personaleklub og en feriefond, der tilbyder adgang til fem attraktive feriehuse i Danmark

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. 

Vil du vide mere
Er du interesseret i at høre mere om stillingen som kommunikationskonsulent, er du meget velkommen til at kontakte Ole Larsen, leder af Team Kommunikation. på tlf. 9154 1668.

Ansøgningsfrist er torsdag den 11. april 2024. Den første samtale forventes gennemført fredag den 19. april 2024, mens 2. samtale er onsdag den 24. april 2024. Forventet tiltrædelse er den 1. juni 2024.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Digitalisering, Jura og Kommunikation, Sct. Bendtsgade 1, 4100 Ringsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6018966

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet