Plejecenter Solbakken søger en erfaren leder til demenshusene, daghjem og aktivitetsområde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en teamleder fra den 1. april 2024 eller efter aftale.

Plejecentret er et moderne plejecenter, som ligger centralt i Ringsted. Centret er bygget op efter Leve- bo princippet og har 8 huse, hvoraf 5 primært er somatiske og de 3 resterende er demenshuse.


Vi søger en teamleder til de 3 demenshuse, hvor der er 23 boliger i alt og omkring 30 medarbejdere. Demenshusene fordeler sig på 2 særlige skærmede huse og 1 højskærmet hus.

Endvidere vil du også blive leder af vores daghjem, som også omfatter aktiviteter på hele centret. Her er der i alt 5 medarbejdere ansat.

Der er tætte sammenhænge mellem områderne, idet daghjemsgæsterne med demensproblematikker, ofte flytter ind på Solbakken hvis de får brug for en plejebolig.

Centret har tilknyttet Ringsted Kommunes demenskonsulent, som har kontor i demenshusene. Det betyder, at der på centret er stærke kompetencer ift. til de demente.

Vi er på udkig efter en erfaren leder, med en mellemlang uddannelse, som har viden inden for psykiatri- og demensområdet. Du må meget gerne have en lederuddannelse med dig.

Som leder er du lydhør og handlekraftig, i et tillidsfuldt og inddragende samarbejde med medarbejdere, beboere, pårørende og andre samarbejdspartnere. Du trives i en omskiftelig hverdag, hvor planerne mange gange må ændres og tilpasses en nye situationer.

Du skal være driftstærk og have interesse i mødeplaner og fremmøde. Endvidere have indsigt i grundlæggende rulleplaner, budget og ressourceallokering.

Du indgår i et lederteam på i alt 3 ledere, og vil få din fysiske placering sammen med centerleder og souschef på administrationsgangen. Du får erfarne lederkolleger, hvor vi prioriterer at skabe fælles løsninger i et tæt samarbejde. 

Udgangspunktet er et fælles Solbakken, hvor vi samarbejder på tværs. 


Du er velkommen til at kontakte Centerleder Lars Wildt på tlf. 2945 6406 eller mail: lawi@ringsted.dk for mere information. Du er også meget velkommen til at besøge centret.

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende

Ansøgere der udvælges til 2. ansættelsessamtale vil gennemgå personlighedstest.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Plejecentret Solbaken, Ole Hansens Vej 10, 4100 Ringsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5979963

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet