Plejecenter Ortved søger en souschef

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Efter en turbulent periode med udskiftning i ledelsen og intensiv fokus på sikker drift af den basale pleje, vil vi fortsat styrke kvaliteten af vores service i borgernes hjem i Centret. Sikre arbejdsglæde og fagligt stolthed blandt medarbejderne samt sikre inddragelse af de frivillige og pårørende – alt i mens vi styrer mod en økonomi der balancerer. På den baggrund søger vi en souschef som kan være en del af den udvikling. 

Plejecenter Ortved er et plejecenter med 57 boliger incl. centernære boliger og ventepladser, samt et daghjem for hjemmeboende borgere.

Plejecenter Ortved ligger i landlige omgivelser, tæt på marker og natur, og med den skønneste udsigt fra boliger og haver.  Arealerne og bygningerne på Plejecenter Ortved anvendes også til funktioner på det sociale område, idet de har gartnerifællesskab med ’Cafe Ingeborg’ i et godt og konstruktivt samarbejde mellem to tilbud.

I Ringsted Kommune har vi fokus på borgeren og borgerens mål og værdier. Vi tager udgangspunkt i en rehabiliterende tilgang, så borgeren i videst muligt omfang kan deltage i dagligdagen og være i stand til at benytte de muligheder, der byder sig.  Det gælder også på plejecentrene, hvor indsatsen sigter imod, at borgeren deltager i det daglige liv og i aktiviteter alt efter behov, interesse og respekt for det, der har værdi for den enkelte.  

Souschefen referer til centerlederen og danner sammen med teamlederne plejecentrets ledelse. Personalegruppen består af rundt regnet 50 medarbejdere, hvoraf mange er tiltrådt inden for de sidste måneder. Souschefens opgave er, at bidrage centralt til at vi udfaser brug af eksterne vikarer og samtidig sikrer at Plejecenter Ortved bliver en fleksibel og attraktiv arbejdsplads. Aktuelt arbejder vi på Plejecentret med at blive arbejdsmiljøcertificeret.

Hvad forventer vi af dig

  • Du har solid erfaring med ledelse i/af plejecentre.
  • Du kan fremvise dokumenterede resultater i økonomistyring.
  • Du har fokus på kerneopgaven og borgertilfredshed, og kan udfordre personalet i udvikling af tilgang til opgaverne.
  • Du er robust og balanceret, også i pressede situationer og kender dine egne grænser.
  • Du skal være en god kommunikator og kunne mestre det relationelle, såvel i egen enhed som blandt samarbejdspartnere.

Du har en relevant videregående uddannelse og har vist resultater som leder i anden kommune eller anden politisk styret organisation. I Ringsted Kommune lægger vi vægt på, at alle ledere har en formel lederuddannelse. Har du ikke det, skal du gerne have lyst og mulighed for at videreuddanne dig undervejs.

For yderligere oplysninger om stillingen kontakt Leder af Plejecenter Ortved, Reinhold Schæfer tlf. 4088 1185.

Er du stadig interesseret?

Kan du se dig selv i ovenstående job, og er du på udkig efter faglig og personlig udvikling i et socialt arbejdsfællesskab, så tryk på knappen "Ansøg" neden under selve stillingsopslaget og udfyld den elektroniske formular. I rekrutteringssystemet kan du uploade ansøgning, CV, eksamensbeviser mv.

Udvælgelse af kandidater sker torsdag den 7. december 2023. 

Det må forventes, at kunne deltage i følgende: Første samtale tirsdag den 12. december 2023. Anden samtale mandag den 18. december 2023. 

Imellem de 2 samtaler vil der være en test.

 

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 5. december 2023. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Plejecenter Ortved, Roskildevej 498, 4100 Ringsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5942047

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet