BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du gøre en forskel indenfor et spændende og vigtigt område, som er i rivende udvikling? Vil du sætte dit præg på hele den teknologiske udvikling, og arbejde med platforme som skal danne fundamentet for Region Sjællands digitale transformation, så er dette måske stillingen for dig.
Vi søger en Platform Services Manager til vores stærke team, bestående af 6 specialister indenfor klient (PC) håndtering (SCCM), Mobile device Managemen. Du kommer til at indgå i en stor organisation, i et team, hvor der er fokus på stabil drift, og hvor alle arbejder på at optimere vores løsninger for at gøre hverdagen lettere for vores 19.000 brugere og godt 900.000 borgere.
Et velfungerende team med et stærkt fokus på opgaven
Du bliver en del af et team, hvor sammenhold og god stemning præger hverdagen, naturligvis godt blandet med den høje faglighed.
Vi er optaget af, at vi løser vores opgaver med stor kvalitet, da vi skaber værdi for Regions Sjællands borgere gennem udvikling og vedligeholdelse af vigtige applikationer og platforme. Teamet har bl.a. ansvaret for at være på forkant med ydeevne og performance, hvilket gerne skal være med til at lette arbejdsdagen for vores hårdt pressede sundhedspersonale.
Ikke to dage er ens, ikke to systemer opfører sig som man tror, så kedeligt er her aldrig.
”Vi er samlet set et team med 16 medarbejdere under navnet Mobilitet, her har vi en alsidig og spændende hverdag, hvor vi husker at have det sjovt også selvom vi ofte har travlt, vores hverdag varierer meget og det man troede man skulle lave en given dag er ikke altid sikkert er det man ender med at lave. Vi vægter trivsel, humør og humor højt, det er vigtig vi gider kende hinanden” – Kommende teamleder Maria Berg.
Som Platform Services Manager vil du være ansvarlig for:
- At håndtere forskellige service og vedligholdelsesaftaler, der indebærer licens-, leverandør-, økonomi- og kontraktstyring
- At skabe metode og form, for en fremtidig og meget vigtig indsamling af data, som skal være byggestenene fremadrettet
- At have den daglige kontakt med de kollegaer, som har brug for opgaver fra teamet
- At hjælpe med at opgavestyre og prioritere i hverdagen.
Desuden kan nævnes opgaver som ændringshåndtering, roadmap udarbejdelse og sagshåndtering samt diverse ad hoc-opgaver relateret til området.
Du skal kunne sikre og bevare overblikket over både drift og udvikling - også når det går stærkt. Du påtager dig rollen med at involvere den relevante ledelse, sikre opbakning og beslutninger i rette tid samt at indgå i et tæt og loyalt samarbejde med både interne og eksterne interessenter.
Har du erfaring med drift, data og vedligehold af platforme?
Det er en fordel, hvis du har erfaring med drift og vedligehold af platforme og/eller har kendskab til et eller flere af de nævnte områder.
Vi lægger vægt på, at du arbejder proaktivt og selvstændigt og tager ansvar for at opgaverne bliver løst, og at du samtidig fokuserer på helheden og sørger for, at vi når i mål bedst muligt.
Der er fart på, og det kræver derfor af dig, at du er en rolig profil, der ikke lader sig rive med. Vi ser derfor gerne, at du kan træffe hurtige og velovervejede beslutninger og samtidig beholde overblikket.
Vil du høre mere?
Hvis du vil være en del af teamet, så send os din ansøgning og CV senest den 6. maj 2024. Samtaler vil blive afholdt umiddelbart efter fristen. Vi ønsker, at du kan tiltræde hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen eller Koncern Digitalisering generelt, så er du velkommen til at kontakte teamleder Maria Berg, på tlf. 20 11 15 35.
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstiden er 37 timer inkl. frokost med flekstidsordning, der er med til at sikre en fornuftig balance mellem arbejde og fritid.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Koncern Digitalisering – Nordens førende indenfor digitalisering i sundhedsvæsenet
Vores vision er klar og ambitiøs. Vi vil være Nordens førende indenfor digitalisering i Sundhedsvæsenet i 2027. Vi arbejder derfor målrettet med at sikre de bedste teknologiske betingelser til gavn for regionens patienter, borgere, samarbejdspartnere og ansatte.
Lær os bedre at kende
Profilside | Hjemmeside | LinkedIn
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6034732