Er du en teamplayer og brænder du for at arbejde med børn og unge med psykiske/fysiske funktionsnedsættelser og generelle indlæringsvanskeligheder, og vil du være med til "at lægge skinner ud" for vores børn og unge - er dette job måske noget for dig.
På Ådalskolen søger vi to kompetente pædagogiske assistenter/pædagogmedhjælpere på 32 timer pr. 1. oktober 2025. Det er en fordel at have specialpædagogisk erfaring, da alle børn på Ådalskolen har psykiske- og fysiske funktionsnedsættelser.
Ådalskolen og STU Ringsted er en dynamisk og fleksibel arbejdsplads med ca. 80 børn på skolen og 25 unge i vores tre STU’er. Vi er 88 engagerede og gode kolleger, som alle har fokus på et godt arbejdsmiljø. Vi arbejder i selvtilrettelæggende teams, hvor vi på tværs af ledelse og teams samarbejder med og støtter hinanden i hverdagen. Derudover tilbyder vi en skole og SFO med en unik beliggenhed i dejlige velindrettede lokaler med fantastiske udearealer og gode transportmuligheder.
Om jobbet:
- Vi søger to pædagogiske assistenter/pædagogmedhjælpere, der ønsker at blive en del af et stærkt fællesskab og arbejde i et fast flerfagligt team, som typisk består af en lærer, en/to pædagoger og en/to pædagogiske assistenter/pædagogmedhjælpere.
- Klassens medarbejdere planlægger og udfører selv undervisningsaktiviteter, så de dækker hele folkeskolens fagrække tilpasset den enkelte elevgruppe.
- Derudover arbejdes der også med ADL-aktiviteter.
- Derudover vil der være timer i skolens SFO efter skoletid. De konkrete stillinger er pt. i vores indskoling og i en af vores ASK-klasser.
Hvem er du:
- Du skal have et ønske om at indgå i et tværfagligt teamsamarbejde med lærere og pædagoger. Alle er vigtige bidragsydere i arbejdet omkring børnene, og vi vægter et tæt samarbejde mellem alle faggrupper højt.
- Du kan se dig selv i at arbejde omsorgsfuldt med en børnegruppe, hvor diversiteten er stor og rummer elever med multiple psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, autisme og udviklings-hæmning m.m. Børnenes støttebehov er derfor også meget forskellige og inkluderer personlig pleje.
- Du ser bevægelse, udeliv og fællesskabsskabende aktiviteter, som naturlige og vigtige dele af elevernes læring og udvikling. Skolen ligger i et naturnært område med mange muligheder for oplevelser og læring udenfor.
- Du skal kunne deltage i svømning og omklædning med eleverne samt have kørekort og kunne køre i skolens 9 personers busser.
Vi forventer, at du:
- Har erfaring inden for specialområdet - gerne med kendskab til Tegn Til Tale
- Vil indgå i et forpligtende samarbejde med ledelse, kolleger, ressourceteam og forældre om børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
- Arbejder anerkendende og ressourceorienteret.
- Kan finde kreative veje til læring og trivsel for vores fantastiske elever. Kan være med til at skabe struktur og forudsigelighed, men også være fleksibel, når situationen kræver det.
- Er ansvarlig, robust, smilende, tålmodig, mødestabil og en teamplayer med god energi.
- Er klar på at tage nogle lukkevagter i SFO’en ind til kl. 16.30.
På Ådalskolen sikrer vi:
- At du indgår i et stærkt og forpligtende teamsamarbejde, hvor der er fokus på samarbejde, fælles tilgang, trivsel og fælles ansvar for elever og opgaver.
- At du indgår i udviklingen af en skole hvor læring og trivsel går hånd i hånd med fokus på børnenes udviklingsmuligheder og potentiale.
- At du er en del af et professionelt læringsfællesskab, hvor vi alle arbejder ud fra et humanistisk ressourceorienteret grundsyn.
- At du får sparring fra kolleger og et dygtigt ressourceteam bestående af en psykolog, to logopæder, to fysioterapeuter, en læsevejleder og en projekt- og udviklingskonsulent.
Vi er en skole, hvor også STU Ringsted er en del af os. Det giver os mange muligheder for udvikling og samarbejde på tværs af matriklerne. Du kan læse mere om Ådalskolen og STU Ringsted på skolens hjemmeside www.aadalskolen.dk
Ansøgningsfrist: 21. august.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i starten af uge 35.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling. Der vil blive indhentet børneattest.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ringsted Kommune, Sct. Bendtsgade, 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/0a6ba22a-ff9d-408d-afd1-ef225cbbbad0