Pædagogisk støtte med fokus på bevægelse og trivsel søges til Valdemarskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Valdemarskolen er en skole i bevægelse, dette både bogstaveligt og i overført betydning. Først og fremmest har vi trivsel og bevægelse som et decideret fag på skemaet. Vi er en skole med fokus på variation i børnenes skoledag, herunder også SFO. Vi har fokus på vigtigheden af sammenhæng mellem bevægelse, motorik, fysisk aktivitet og læring (faglig- og social læring)

Valdemarskolen er byens ældste skole med elever fra 0. – 6. klasse. Valdemarskolen er en 4-sporet skole med i alt ca. 520 elever.

Valdemarskolens kerneopgave er at skabe læring og dannelse hos det enkelte barn, så det bliver klædt på til at tage aktiv del i det samfund, som de er en del af.

Vi føler selv, at vi både rummer den store skoles muligheder for fx fagsamarbejde og den lille skoles overskuelighed. Der er et stort fokus på samarbejde mellem indskolingen og SFO’en.

Valdemarskolen er i en rigtig god udvikling i forhold til stigende elevtal, god faglig progression og gode trivselsmålinger (over kommune- og landsgennemsnit). Vi mener selv, at vi har fundet balancen mellem udvikling og ro til fordybelse.

Vi søger en støtte med erfaring inden for arbejdet med børn der har særlige behov i undervisningen og/eller SFO. Der vil være et tæt samarbejde med klasseteamet samt årgangens ressourcelærer og ressourcepædagog omkring de enkelte børn.

Vi er i gang med en meget ambitiøs og omfattende kompetenceudviklingsplan for alle medarbejdere på Valdemarskolen og er startet godt op i dette skoleår. Projektet løber til og med kommende skoleår og har bl.a. fokus på relations arbejde med eleverne, internt og eksternt samarbejde, low arousal samt det anerkendende børnesyn herunder eksternalisering.

Vi søger en støtte, der er/kan:

  • Tage udgangspunkt i at møde børnene dér, hvor de er
  • Arbejde ud fra devisen ”Børn gør det bedste, de kan”
  • Er en omstillingsparat voksen, som er tydelig og rummelig i sit pædagogiske arbejde
  • Altid har mod på at udvikle sig
  • Bl.a. bruger bevægelse som pædagogisk redskab i undervisningen
  • Tager udgangspunkt i relationel klasserumsledelse
  • Er en god team-player og ser teamsamarbejde som et naturligt arbejdsgrundlag
  • Er humoristisk og har et glimt i øjet
  • Er mødestabil

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst.

Henvendelse for yderligere information, kan fås hos skoleleder Nicholas Hansen på tlf. 6126 3362, viceskoleleder Jette Mathiasen på tlf. 2292 2071 eller afdelingsleder Michael Nielsen på tlf. 5179 0615 eller ved henvendelse til skolens kontor på tlf. 5762 7300. Se yderligere info på skolens hjemmeside www.valdemarskolen.dk

Man er meget velkommen til at komme på besøg – ring til skolens kontor og få en aftale.

Ansættelsessamtaler afholdes fredag d. 5. juli 2024. 

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ringsted Kommune, Skolegade, 4100 Ringsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6073153

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet