Pædagog søges til vikariat i Børnehuset Ørslev

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børnehuset Ørslev er en lille nærværende integreret daginstitution i landsbyen Ørslev nær Ringsted. Vi søger netop dig til en stilling i vores fantastiske børnehus, med børn i alderen fra 0 – 6 år. 
Vi søger en pædagog på 37 timer, med ansættelse hurtigst muligt til og med 31. december 2024.  

Huset:
Vi er et lille hus med plads til 37 børn i alt, 13 i vuggestuen og 22 i børnehaven. 
I huset har vi et tæt samarbejde på tværs af stuerne, hvor vi i ugens løb har flere fælles aktiviteter med vuggestuen. Dette er for at styrke samarbejdet, relationerne og ikke mindst brobygningen.
Til huset hører også en dejligt stor naturlegeplads, som vi hver dag benytter. Legepladsen er under udvikling i fællesskab med børnene, med en vision om at den også bruges som læringsrum.
Vores lyse lokaler er indrettet med små overskuelige læringsrum, der indbyder til leg, læring og udvikling. 

Vores børnehus er beliggende i et lille lokalsamfund, Ørslev, med gadekæret, kirken, Brugsen, legepladsen og åbne marker som naboer. Vi er en integreret del af landsbysamfundet, hvor vi aktivt benytter sognegården, kulturhuset og de omkringliggende gårde i vores hverdag. Vi som institution, inviterer bl.a. byen ind til Bag for en Sag. 

I ugens løb arbejder vi i små aldersopdelte grupper, hvor vi arbejder ud fra et overordnet tema, der er repræsenteret gennem vores årshjul. Vi arbejder med alt fra højtider, årstider, krible-krable, spireprojekter, til vores store sommerferie-tema. 
Vi sætter en stor ære i at være med til at skabe det gode børneliv gennem leg, læring, trivsel, udvikling, nærvær, omsorg og anderkendelse. Vi møder børnene i øjenhøjde og ser deres kompetencer til positive deltagelsesmuligheder i fællesskabet. I vuggestuen arbejder vi med ”Fri for mobberi”, tigertræning og har stor fokus på det relationelle samspil. Vi har fokus på at skabe en udfordrende, forudsigelig og tryg hverdag med udgangspunkt i at alle børn har ret til at være en del af et børnefællesskab og fællesskabets betydning.

I Ringsted Kommune arbejdes der med LUN (Leg, Udvikling, Nærvær), hvor vi det næste års tid vil arbejde med bl.a. Relationsdannelse, theraplay og neuroaffektiv udviklingspsykologi. 

Vores nye kollega:

  • Kan møde børnene i børnehøjde og være aktivt deltagende i børnenes lege
  • En nærværende, omsorgsfuld og imødekommende pædagog, med hang til smil og grin
  • En fagligt dygtig pædagog, der kan bidrage og reflektere over pædagogisk praksis
  • Kan imødekomme børn og forældre ligeværdigt, med et positivt og anerkendende menneskesyn
  • Er loyal og mødestabil 
  • Har fokus på det enkelte barns potentiale og kan udfordre dem til nærmeste udviklingszone
  • Kan bruge kommunikative strategier og være stærk både mundtligt og skriftligt
  • Vil sikre børnene får en følelse af, at det er deres bedste dag i institutionslivet hver dag

Vi kan tilbyde:

  • En arbejdsplads hvor faglighed og det gode børneliv er i centrum
  • Fagligt engagerede og kompetente kolleger, der sætter pris på hinandens kompetencer og forskelligheder
  • Medbestemmelse, medansvar, faglige udviklingsmuligheder og ideudvikling af dagligdagen
  • En leder med store visioner for Børnehuset Ørslev
  • Et godt forældresamarbejde og byens bedste børn
  • Et hus hvor børn trives, udvikles og føler sig trygge i samspillet de nærværende voksne

Har du spørgsmål til ovenstående eller lyst til at komme og se vores børnehus er du velkommen til, at kontakte daginstitutionsleder Kate Blytækker på tlf. 57 62 71 30. 

Der afholdes løbende ansættelsessamtaler. 

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børnehuset Ørslev, Havemarksvej 63, 4100 Ringsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6032975

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet