BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en overlæge eller afdelingslæge til Distriktspsykiatrien i Ringsted, hvor der også er mulighed for at arbejde fra vores online klinik i København.
Bliv en del af en moderne psykiatriorganisation med et stærkt fagligt miljø, der har ambitioner om høj faglig kvalitet og sammenhængende patientforløb.
Til Distriktspsykiatrien er der tilknyttet to regionsfunktioner; affektive tilstande og oligofreni. Vi arbejder efter F-ACT-modellen i tværfaglige teams med læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere, fysioterapeuter/ergoterapeuter, sekretærer og peers. Primært arbejdssted vil være Ringsted.
Psykiatrien Vest består af to psykiatriske klinikker i henholdsvis Slagelse og Holbæk, seks distriktspsykiatriske ambulatorier fordelt på forskellige geografier med to separate afsnitsledelser. Under Psykiatrien Vests ledelse er også Psykiatrisygehuset i Slagelse med 97 sengepladser. Psykiatrien Vest har ligeledes to professorer og en større forskningsenhed.
Om stillingen
Vi tilbyder dig en spændende stilling med stor selvstændighed og fleksibilitet samt faglig karakter på en arbejdsplads i konstant udvikling. Du vil sammen med kollegaer i Distriktspsykiatrien være med til at give patienterne en god behandling. Vi lægger stor vægt på en kultur, der er præget af dialog og respekt. Vi arbejder med udviklingen af en recovery orienteret psykiatri med brugerinddragelse på alle niveauer og sammenhæng i patientforløbene. En psykiatri, hvor patienterne gerne vil modtage behandling, og medarbejderne gerne vil arbejde.
Distriktspsykiatrien Ringsted ligger i forbindelse med Ringsted Sygehus og er tæt på motorvej med kun 45 min fra København og en time fra Odense. Der er også gode togforbindelser både øst og vestgående. Der vil være mulighed for at arbejde en eller flere dage om ugen fra vores online klinik i København, hvis dette kunne have interesse. Vi tilbyder fleksibel arbejdstilrettelæggelse og en attraktiv lønpakke.
Vi forventer at du
Prioriterer dialog og samarbejde med patienter, pårørende og engagerede kollegaer. Du får gode muligheder for indflydelse på egne opgaver og rig mulighed for at påvirke teamets arbejde med udviklende idéer. Du har fokus på et godt arbejdsmiljø med nærvær og arbejdsglæde. Samtidig kan du arbejde med og i konstante forandringer, og se mulighederne i nye tiltag i samarbejder med forskellige netværk.
Dine personlige evner
- Overblik i den komplekse hverdag
- Kan arbejde selvstændigt og skabe handling på beslutninger
- Kan skabe engagement og arbejdsglæde
- Har lyst til at initiere faglig udvikling
- Interesse og kompetencer inden for psykopatologi og psykofarmakologi
Der kan i øvrigt til stillingen være tale om vejledningsopgaver i forbindelse med yngre lægers videreuddannelse (KBU, I, AP og H-læger) samt undervisningsopgaver både monofagligt og tværfagligt.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på overlægeoverenskomst 37 timer pr. uge eller efter aftale og ønskes besat snarest. Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest (§22) ved alle nyansættelser.
Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
Du kan læse mere om Region Sjælland som arbejdsplads her.
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg i Ringsted, eller du kan ringe og høre nærmere hos konstitueret cheflæge Martin Markvardsen eller ledende overlæge Janne Elin Yttri.
Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5967185