BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Isabella på 7 år bor i Ringsted med sin familie. Isabella har epilepsi og kan godt hurtigt blive udtrættet efter en skoledag. Din opgave som hjælper for Isabella, vil være at tage imod hende når hun kommer hjem med bussen og sørge for at give hende en god og rolig eftermiddag, hvor hun kan komme ned i gear, efter en lang skoledag.
Hun er glad for at lege med Playmobil eller dukker og nyder også indimellem at se en film eller spille på IPad. Derudover har hun en stor interesse i heste og går også til ridning.
Grundet Isabellas epilepsi, skal du kunne bevare roen og overblikket i pressede situationer og kunne hjælpe hende hvis det skulle ske at hun får et anfald, imens du er på vagt. Du vil få en grundig oplæring i førstehjælp og i hvordan man giver anfalds brydende medicin. Ofte er familien hjemme og vil kunne hjælpe, men det er vigtigt man er klar på at handle, hvis det skulle ske at Isabella får et anfald, imens man er alene med hende.
Dine kompetencer:
For at kunne komme i betragtning til denne stilling skal du gerne have en god portion erfaring i at arbejde med børn. Der er ikke et krav til specifik uddannelse, men erfaring med, eller viden omkring, epilepsi vil være at foretrække.
Du skal besidde personlige kompetencer som at være: omsorgsfuld, tålmodig, rolig af sind og ansvarsbevidst.
Du skal have lyst til at være en ’ven’ for Isabella og kunne møde hende i hendes interesser.
Derudover ser vi gerne at du er initiativrig i lege og aktiviteter og gerne bidrager med gejst og idéer til nye stille, hyggelige aktiviteter.
Vagtplan og ansættelse
Stillingen lyder på 10 timer om ugen og er som udgangspunkt fordelt således:
- 2-3 hverdage fra kl. 14.30 – 16.30/17.30.
- 1 vagt hver 4. weekend enten lørdag eller søndag.
Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA, og er derfor sikret en række grundvilkår.
Ansøgning og kontakt
Ansøg stillingen hurtigst muligt. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.
Vi ser frem til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
OLIVIA DANMARK A/S, Hørkær 20, 2., 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1615&ProjectId=146455&DepartmentId=18957&MediaId=4615&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5905298