Økonomikonsulent med fokus på økonomistyring til skoler og dagtilbud i Ringsted Kommune
Er du en skarp økonomikonsulent, der trives med økonomistyring og har erfaring med at rådgive og sparre med ledere om budgetter og regnskaber? Ønsker du at gøre en konkret forskel i arbejdet med børn, unge og undervisning i Ringsted Kommune?
Så er det dig, vi søger til vores Analyse- og økonomiteam i Undervisnings-, Fritids- og Kulturcenteret.
Om jobbet
I jobbet vil du komme til at spille en central part i at sikre præcis økonomistyring og understøtte lederne for skolerne og dagtilbuddene på det almene område. Din økonomiske indsigt vil være med til at sikre effektiv økonomistyring og beslutningsgrundlag, der skaber værdi for både børn, unge og kommunens økonomi. Du vil have tæt samarbejde med de øvrige økonomikonsulenter, faglige konsulenter samt chefer og ledere på folkeskolerne og dagtilbuddene i Ringsted Kommune. Vi tilbyder et dynamisk og udviklende arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for at bruge din faglige viden til at gøre en konkret forskel i kommunen, især på det almene skole- og børneområde i Undervisnings-, Fritids- og Kulturcenteret.
En stor del af jobbet vil bestå i at udarbejde informativ økonomistyring til brug for lederne af Undervisnings-, Fritids- og Kulturcenteret og Børnecenteret, herunder centercheferne for det almene skole- og dagtilbudsområde. Du vil i tæt samarbejde med de øvrige økonomikonsulenter i afdelingen samt kollegaer fra andre afdelinger bl.a. Økonomi, HR og Løn være ansvarlig for udarbejdelse og opfølgning på økonomiske analyser, som skal informere både decentrale og centrale ledere samt det politiske niveau.
Dine opgaver vil inkludere et tæt samarbejde med skoleledere og dagtilbudsledere, udarbejdelse af budgetoplæg samt generel økonomistyring. Du vil spille en helt central rolle i den løbende økonomistyring, og skal derfor kunne mestre både en meget nær opfølgning i forhold til konkret økonomisk aktivitet og mere generelt kunne udarbejde overordnede ledelsesinformation. Du skal desuden være i stand til at oversætte og formidle områdets økonomi, så det er forståeligt og tilgængeligt både for kollegaer, ledere og for det politiske niveau.
Du vil opleve et stort råderum for, hvordan du løser dine opgaver bedst.
Eksempler på opgaver som du vil skulle løse:
- Økonomistyring på det almene område, skoler og dagtilbud – herunder dataudtræk
- Bidrag til kommunes budgetopfølgning og budgetproces
- Økonomistyring og prognoser på skole- og dagtilbudsområdet
- Aktiv samarbejde, rådgivning og sparring med ledere og chefer på det almene område
- Understøtte brugen af kommunens økonomisystem hos chefer/ledere
- Støtte og vejlede faglige enheder i økonomistyring
- Udarbejde politiske sager.
Hvem er du?
Du har en relevant akademisk uddannelse (eks. cand.polit., cand.oecon, cand.scient.pol., cand.merc) eller du kan være HK’er med solid erfaring indenfor økonomistyring og budgetlægning i det offentlige – gerne fra en kommune.
Vi lægger herudover vægt på, at du:
- Har en solid forståelse for økonomi og økonomiske sammenhænge
- Har erfaring med økonomistyring og kan sparre med ledere på flere niveauer om budget og regnskab.
- Er ansvarsbevidst, løsningsorienteret og proaktiv. Du trives med at bevare overblikket, kan kommunikere klart og har en stærk evne til at samarbejde med kollegaer med forskellige fagligheder.
- Arbejder struktureret og overholder deadlines
- Er superbruger i Excel, og det er en fordel, hvis du har erfaring med KMD OPUS eller tilsvarende ERP systemer. Kendskab til Power Bi er også en fordel.
Om afdelingen
Du vil blive en del af et dedikeret og fagligt stærkt sekretariat på i alt 11 medarbejdere, hvor vi værdsætter samarbejde, faglighed og en uformel omgangstone. Vores Analyse- og økonomiteam består af seks dygtige kollegaer, og du bliver den syvende i teamet, som alle arbejder tæt sammen for at sikre en effektiv økonomistyring og levere værdi til både børn og unge i Ringsted Kommune.
Vi sætter stor pris på, at vi kan have et godt arbejdsmiljø, hvor vi både sparrer fagligt og har det sjovt sammen.
Afdelingen bidrager til den fælles kerneopgave på børne- og ungeområdet i Ringsted Kommune med administrative kompetencer indenfor bl.a. økonomi, visitering til dagtilbud (Pladsanvisningen), reception, aktivitetskoordinering, personaleadministration, opfølgning på undervisningspligt og systemregistreringer mm.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et job med engagerede medarbejdere, og dygtige kollegaer, hvor du i høj grad får mulighed for faglig sparring. Du får ansvar for egne opgaver, og stor indflydelse på afdelingens fortsatte faglige udvikling, og mulighed for personlig udvikling og effektivisering af området.
Hos os får du ikke kun spændende arbejdsopgaver, men også et fleksibelt arbejdsmiljø med mulighed for både hjemmearbejde og flekstid. Vi værdsætter balance mellem arbejde og privatliv og har en aktiv personaleklub, som arrangerer aktiviteter og sociale arrangementer. Derudover har vi en røgfri arbejdsplads og ligger i et område med gode transportmuligheder.
Ringsted Kommune ligger ”Midt i Mulighederne” – og kommer du med toget, kan du tilmed starte dagen med en rask 10 minutters gåtur, før du ankommer til Hækkerupsvej.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt og tiltrædelse d. 1. juni 2025 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Har du lyst til at vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du også velkommen til at kontakte sekretariatsleder Stine Krogdahl-Frederiksen på telefonnr. 23 31 45 22.
Ansættelsesforløb
Ansøgningsfristen er torsdag d. 24. april 2025. Vi afholder samtaler mandag d. 28. april 2025 ca. i tidsrummet 8.30-13.00, hvorfor du bedes reservere dette tidsrum. Der vil være afsat tid af forinden samtalen til en lille case.
Der vil blive indhentet referencer fra en tidligere arbejdsplads, såfremt du tilbydes stillingen.
Når du sender din ansøgning bedes du medsende dokumentation for uddannelse og erhvervserfaring samt evt. kopi af anbefalinger.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Ringsted Kommune, Hækkerupsvej, 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-04-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/64566791-2045-4fd2-b16b-e4f2aedd82f5