Ny mini-filmfestival i Ringsted de kommende uger

Foto: Ringsted Kommune.
dato

Ringsted byder velkommen til en ny mini-filmfestival, RINGSTED:DOX, der løber fra den 13.-22. marts.

Festivalen, der er en lokal version af den store københavnske dokumentarfilmfestival CPH:DOX, vil vise fire forskellige dokumentarfilm i biograferne KinoKultur og Moviehouse.

Filmene spænder bredt i temaer, fra det personlige manifest "Your Fat Friend" til det poetiske drama "Ekko af kærlighed". Festivalen er et samarbejde mellem KinoKultur, MovieHouse og Ringsted Kommune, og de tre parter håber på stor interesse og opbakning, så flere fælles filmaktiviteter kan udvikles på sigt.

Billetter kan købes til reduceret pris hos de to biografer, og programmet kan findes på CPH:DOX's hjemmeside. RINGSTED:DOX er en del af DANMARK:DOX, der sørger for, at dokumentarfilmene kan komme ud til endnu flere kommuner.


https://ringsted.dk/da/nyheder/ny-mini-filmfestival-i-ringsted-de-kommende-uger
Kilde: Ringsted Kommune