BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Dansklærer søges til opstart af 1. klasse på hyggelig landsbyskole
18 skønne børn står og mangler en dansklærer med opstart fra 1. august. Hvis du har lyst til at undervise på en lille skole, hvor alle kender og hjælper hinanden, så er du muligvis deres nye lærer.
Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, og foruden dansk vil det være en fordel, hvis du kan undervise i et eller flere af følgende fag: Engelsk, kristendom, historie eller håndværk/design.
Nordbakkeskolen er en lille grundskole med 136 børn fra 0. – 6. klasse, 10 lærere og 7 pædagoger. Vi har fantastiske rammer for undervisningen både inde og ude, og lige nu er vi meget optaget af, hvordan vi kan udnytte det til en mere praksisbaseret læring for eleverne. Du skal derfor have lyst til at eksperimentere på dette felt i tæt dialog med dine kolleger og ledelsen.
Vi vægter arbejdet med trivsel højt og har det bl.a. på skoleskemaet 2 lektioner om ugen i form af social og personlig læring. Desuden prioriterer vi samarbejdet med forældrene ud fra tanken om, at børnenes læring og trivsel er et fælles anliggende, som alle skal tage ansvar for.
Vi har et tæt samarbejde i vores teams, hvor lærere, pædagoger og ledelse omkring den enkelte klasse har skemalagte møder hver uge, så vi altid er samstemte og har gode muligheder for at forberede os sammen.
Vi forventer af dig, at du har et ressourceorienteret børnesyn og besidder evnen til både at være omsorgsfuld og tydelig i kontakten med børnene. Du skal desuden kunne arbejde differentieret og indtænke børnenes forskellige læringsstile i din undervisning.
Hvis du bliver vores nye kollega kan du forvente en hverdag med erfarne kolleger, der altid står klar med en hjælpende hånd, en ledelse der er tæt på og lydhør over for dine ideer, og en uformel omgangstone med masser af grin.
Hvis du er blevet nysgerrig på stillingen, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Martin Fogh og høre mere eller aftale et besøg, så du med egne øjne kan se vores fantastiske skole.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag d. 28. juni 2023 om eftermiddagen.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Nordbakkeskolen, Farendløsevej 20, 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://ringsted.career.emply.com/ad/nordbakkeskolen-soger-dansklaerer/zvioqx/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5852086