BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at styrke Danmarks infrastruktur? Så får du nu muligheden for at bidrage aktivt til Banedanmarks vedligeholdelsesstrategi og være med til at lægge de juridiske og kommercielle spor til fremtidens bæredygtige transport.
Vi er netop nu på udkig efter en Sourcing Manager, som vil være med til at skabe det gode juridiske og kommercielle fundament i vores udbud og kontrakter på tværs af organisationen.
Er du nyuddannet eller erfaren Contract Manager, udbudsjurist eller udbudskonsulent? Er du kvalitetsbevidst og kan lide at arbejde strategisk og selvstændigt? Så er her en spændende jobmulighed, hvor du kan få tilfredsstillet alle dine faglige ambitioner.
Som Sourcing Manager i Banedanmark, er du med i front, når vores kontrakter sendes i udbud. Vi arbejder på tværs af vores mange lokationer i hele landet, og altid med fokus på at skabe værdi og målbare resultater for Banedanmark.
Skab effektive og bæredygtige løsninger
Du bliver en del af Team Sourcing i sektionen Økonomi og Kontrakter. Her hjælper vi med at gennemføre udbud af mange forskellige ydelser, fra grønt vedligehold til stærkstrøm og sporvedligehold. Du vil arbejde med både simple og komplekse anskaffelser og kontrakter, som skal tage hensyn til jernbanesikkerhed, cybersikkerhed og Banedanmarks omfattende jernbaneinfrastruktur.
Derudover skal du tænke på bæredygtighed og bidrage til den grønne omstilling, hvilket betyder at du skal tænke kreativt og løse forskellige udfordringer, som giver dig mulighed for at lære og få succesoplevelser.
Stilling med plads til udvikling og udforskning
Du kommer til at arbejde med tværfaglige projekter, hvor du også vil varetage projektlederroller på de enkelte udbud. Du skal derfor trives i en hverdag, hvor du er i dialog med mange forskellige mennesker med lige så mange faglige baggrunde.
Det kræver både en nysgerrig, åben og struktureret tilgang og ikke mindst, at du kan ”oversætte” udbudsreglerne og lede udbudsprocesserne, så dine kollegaer føler sig i trygge hænder. Du skal samtidig være klar på at indgå i en servicefunktion, hvilket kalder på din pragmatiske og løsningsorienterede tilgang.
Derudover rummer dit CV:
- En relevant uddannelse som for eksempel cand.jur. eller cand.merc.jur, men du kan også have en anden administrativ baggrund med erfaring indenfor offentligt indkøb.
- Erfaring med eller interesse i at lære disciplinen projektledelse
- Kendskab til og gerne erfaring med EU-udbud og konkurrenceudsættelser
- Kan kommunikere klart og tydeligt på skrift og i tale, herunder erfaring med udarbejdelse af notater mv.
- Motivation for stort og selvstændigt ansvar – vi giver plads til din faglighed og udvikling og sørger for den nødvendige opbakning
Du kan se frem til at blive en del af et fantastisk team, hvor du får ca. 10 dygtige kollegaer, som ligeledes arbejder med udbud. Du får derfor rig mulighed for at sparre og videns dele. Vi sætter stor pris på et fagligt stærkt, men uformelt arbejdsmiljø, kollegialt samvær og sparring på tværs af vores lokationer.
Vi lægger vægt på værdierne, ambitioner og ansvar og praktisere begrebet ”frihed under ansvar”. Som Sourcing Manager får du en bred berøringsflade, hvor du er i tæt dialog med resten af organisationen. Du vil derfor også få et godt indblik i de forskellige fagområder, samtidig med at du bliver specialist inden for dit eget område.
Der er mulighed for ansættelse, enten på vores lokation i Fredericia eller i Ringsted – alt efter din egen bopæl. For begge lokationer gælder det, at der er tilknyttet en sundhedsordning, ligesom vi gør meget ud af gensidig fleksibilitet med mulighed for at planlægge op til to hjemmearbejdsdage i ugen.
Løn & ansættelsesforhold
Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.
For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 3
For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.
Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Teamleder Tina Merrill på 22194774.
Send din ansøgning og CV via linket ”Søg stillingen”. Vi indkalder til samtale løbende fra uge 33. Send gerne dit eksamensbevis med ansøgningen. Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
Vi glæder os til at høre fra dig
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Banedanmark, Teknik, Godsbanevej 2, Godsbanevej , 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6080241