Matematiklærer med fokus på alternativt læringsmiljø i UngRingsteds skoletilbud

dato

Brænder du for at skabe skoleglæde og faglig udvikling hos unge, der har brug for et anderledes læringsmiljø? Så bliv en del af vores dedikerede team omkring vores 2 skoletilbud; UngRingsteds Skoletilbud og På vej tilbage.

Kort om tilbuddene

UngRingsteds Skoletilbud

Et undervisningstilbud for 10-12 unge i 7.- 9. klasse, der har brug for et alternativt læringsmiljø. Målet er at styrke trivsel og fremmøde, så de unge på sigt kan vende tilbage til almenmiljøet og finde vej til en ungdomsuddannelse.

På vej tilbage

Et sygeundervisningstilbud for unge i 6. – 9. klasse med langvarigt og omsiggribende skolefravær. Vi arbejder med at skabe deltagelsesmuligheder, både i skolen og i fritiden, for unge, der står uden fællesskaber og har brug for en ny start.

Begge tilbud er individuelt tilrettelagt og skræddersyet til den enkelte.

UngRingsted søger en læreruddannet matematiklærer med linjefag i udskolingsmatematik, der kan føre elever til prøve, og som samtidig har en stærk pædagogisk tilgang.

Derfor er det vigtigt for os, at du har

linjefag i matematik og erfaring med at føre elever til afgangsprøve supplerende fag som naturfag, engelsk eller kulturfag. specialpædagogiske kompetencer og blik for relationer, trivsel og motivation. lyst til at skræddersy undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i den enkelte unge. evne til at arbejde tæt sammen med kolleger og indgå i et mindre team, der løfter i flok.

Dine opgaver omfatter bl.a.:

  • Undervisning i matematik (og gerne øvrige fag, du bringer med).
  • Føre elever til prøve.
  • Indgå i et tæt forældresamarbejde.
  • Være primærvoksen for en mindre antal unge.
  • Bidrage til trygge, relationelle og motiverende læringsforløb.

Vi tilbyder

  • Et stærkt fagligt team, hvor der også er plads til humor.
  • Indflydelse på din arbejdstilrettelæggelse.
  • En arbejdsplads med fokus på udvikling, samarbejde og helhedsorienteret pædagogik.

Du ansættes i UngRingsted og kan derfor i perioder løse opgaver i andre aktivitetsområder i organisationen.

Ansættelsessamtaler afholdes 23. februar 2026.

UngRingsted er Ringsted kommunes Ungdomsskole, beliggende ca. 300 m fra Ringsted Station, hvortil der er hyppige togforbindelser mod nord (Roskilde/ København), mod syd (Næstved/Vordingborg), mod vest (Sorø, Slagelse) og mod Øst (Køge).

Der kan blive indhentet børne- og/eller straffeattester i forbindelse med ansættelsen. 

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, så du kan blive vores nye kollega, der kan være med til at gøre en vigtig forskel for vores unge.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Ringsted Kommune, UngRingsted, Korsevænget, 4100 Ringsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/052dd7cd-9dce-4403-a43b-26ffc9d94a39

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet