Ledig stilling som Uddannelsesvejleder i UU Ringsted - Bliv en del af vores ambitiøse team og giv unge en god start på deres fremtid.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Da en af vores uddannelsesvejledere har valgt at søge mod nye opgaver, ønsker vi os en ny kompetent kollega, der kan starte i jobbet senest den 1. november 2024 – men gerne før.

Hvem er du

  • du har diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning eller tilsvarende
  • du har stor viden inden for uddannelsesvejledning – og gerne viden og engagement inden for specialområdet
  • du er en god kollega, der betragter fælles ansvar som en naturlighed
  • du kan samarbejde på tværs af fagligheder
  • du er fleksibel og selvstændig i arbejdets tilrettelæggelse
  • du er administrativt stærk og forstår betydningen af dokumentation i dit arbejde
  • du har gode skrivekompetencer og kan lide at skrive

Afdeling

UU-Teamet:

UU Ringsted er forankret i henholdsvis Ringsted Kommunes Skolecenter og Arbejdsmarkeds- og Ungecenter. Vi er 9 vejledere, hvor 5 er ansat i Skolecenteret og 4 i Arbejdsmarkeds- og Ungecenteret. Vi arbejder tæt sammen om den samlede opgaveløsning og er et velfungerende og ambitiøst team. Vores nye kollega bliver ansat i Arbejdsmarkeds- og Ungecenter og skal dele kontor og opgaver med kollegaer, der også varetager uddannelsesvejledningen og specialvejledningen.

Det vil sige, dine opgaver er varetagelse af den konkrete vejledning til unge mellem 15 og 25 år, som ikke er i uddannelse, arbejde eller i anden aktivitet. Vejledningen retter sig typisk mod ungdomsuddannelserne (HF, STX, HHX, HTX) og erhvervsuddannelser (EUD) og målgruppevurderer til FGU – forløb m.m. samt ind i specialvejledningen.

Ungeenheden:

Som en del af Arbejdsmarkeds- og Ungecenteret blev Ungeenheden etableret for 15 år siden. Ungeenheden er en specialiseret enhed i Ringsted Kommune, som vi er meget stolte af og hvor vi lægger stor vægt på det tværfaglige samarbejde. Ungeenheden danner rammen om indsatsen for de unge 15-30 årige. Det fælles formål er at få flere unge til at gennemføre en uddannelse eller at komme i beskæftigelse, og opnå mulighed for et selvstændigt liv uanset baggrund og opvækst. Ungeenheden repræsenterer forskellige fagområder som det specialiserede myndighedsområde inden for barnets lov (15 – 18(23) år) og lov om social serviceloven 18 – 25 år og beskæftigelsesindsatsen for de unge op til 30 år. Vi yder i fællesskab en sagsbehandling, hvor det at skabe gode overgange i de unges liv og helhedsperspektivet har første prioritet. Der er således en lang tradition for tværfagligt samarbejde mellem mange faggrupper til glæde for den enkelte unge, fordi vi altid kan skabe gode løsninger på kort tid.

Vi tilbyder

  • Et selvstændigt job med ansvar og indflydelse på opgaveløsningen
  • Dygtige og engagerede kolleger
  • Mulighed for faglig sparring og erfaringsudveksling internt og eksternt
  • Indflydelse på udviklingen af opgaveløsningen i afdelingen
  • En ledelse, der ønsker at udvikle og forbedre vores faglige metoder på området
  • Fleksibel fredag
  • Flekstid

Der afholdes ansættelsessamtaler den 19. september 2024.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ringsted Kommune, Nørregade, 4100 Ringsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6101657

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet