Leder til projektportefølje i Banedanmark med ansvar for 15 projektledere

dato

Kan du skabe overblik til prioritering og fremdrift i en bred vifte af projekter på tværs af divisionen Teknik & Udførelse, og har du hvad der skal til, for at sætte klar retning for 15 projektledere med forskellig baggrund?

I Banedanmark er vores overordnede strategi en attraktiv, grøn jernbane med fokus på punktlighed, asset management, projekter og bæredygtighed. Strategien afføder projekter som kræver lokal forankring i divisionerne og i Teknik & Udførelse understøtter sektionens projektledere projekter som f.eks. styr på støj, etablering af påsætningssteder, entreprenørudbud af vedligeholdelsesaktiviteter, effektiviseringsanalyser og initiativer og procesoptimeringer.

Derudover understøtter de ansatte i sektionen med projekter, som kan være svære at løfte inden for nuværende organisering og tværfaglige koordineringsopgaver på tværs af sektioner og områder i divisionen. Der er desuden en naturlig snitflade til de fire andre divisioner i Banedanmark gennem projekterne, da mange af dem ikke kan løses inden for egen division.

Du skal være ansvarlig for porteføljen af projekter, og kunne skabe overblik til prioritering af projektlederressourcerne sammen med divisionsledelsen.

Dine ansvarsområder bliver bland andet:

  • Skabe portefølje- og ressourceoverblik
  • Følge op på fremdrift i projekterne
  • Sætte tydelig retning for projektlederne der har forskellig baggrund og forudsætninger for forskellige typer af projekter
  • Skabe en pipeline af projekter, så vi altid har mulighed for at omprioritere eller prioritere nye projekter når der er ledig kapacitet
  • Samle en sektion der består af to teams der tidligere var i to forskellige sektioner
  • Indgå i styregrupper for projekterne
Enheden er ofte nøglen til at lykkes med noget af det som er svært, går på tværs i divisionen og som vi ikke kan løse med eksisterende roller. Du vil opleve, at der er rift om hjælp fra projektlederne, og et effektivt prioriteringsværktøj er derfor essentielt for at få succes i rollen som sektionschef. Noget som medarbejdergruppen også kan medvirke til.

Din kommende sektion
Medarbejdersammensætningen er bredt sammensat af mange forskellige fagligheder og uddannelsesbaggrunde – blandt andet ingeniører, cand.polit.er og djøf’ere. Den faglige diversitet er en styrke i forhold til den brede vifte af projekttyper, sektionen understøtter, men stiller også krav til dig som leder om at kunne møde og motivere medarbejdere med meget forskellige faglige udgangspunkter.

Solid projektledererfaring og erfaring med ledelse af medarbejdere

Du trives i en projektverden med omskiftelige opgaver og projekter med forskelligt fokus på tværs af divisionen. Erfaring med projektledelse og personaleledelse er essentielle forudsætninger for at lykkes i jobbet.

Det er desuden vigtigt at du formår at skabe relationer og komme rundt i organisationen, da sektionens opgaver kun lykkes med bidrag fra andre i organisationen.

Din faglige baggrund er ikke vigtig, men vi forstiller os at du kan svare ja til følgende:

  • Du trives af at tage initiativ og blive i det, specielt når andre ikke gør det
  • Du motiveres af at sætte retning for medarbejdere
  • Du forstår faglige miljøer og har evnen til at forstå tekniske problemstillinger
  • Du har en systematisk tilgang til planlægning
  • Du motiveres af at udvikle mennesker og skabe gode relationer mellem dine ansatte
Forventninger til dig i rollen

Du skal kunne mestre at sætte retning i en hverdag, hvor dine medarbejdere sjældent er samlet på samme sted. Du skal kunne skabe følgeskab og være konsistent også over distancen, og dine medarbejdere vil have store forventninger til retning og inddragelse.

Du bliver samtidig en del af en ny ledergruppe i divisionen, i området Taktisk Asset Management, Udvikling & Data, hvor sparring og tillid er nøglen til, at vi sammen lykkes med at skabe fremdrift i porteføljen og understøtte hinandens sektioner. Vi hjælper hinanden og stoler på hinanden. Der er en uformel, pragmatisk og løsningsorienteret tilgang, og vi siger tingene ærligt til hinanden – for eksempel ved at tage de svære sager op i fællesskab, når en af os er i tvivl eller står med en udfordring, der rækker ud over egen sektion.

Løn og kontakt

Som akademiker ansættes du efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten.

Indplaceringen sker som chefkonsulent med personaleledelse jf. gældende overenskomst, som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder her.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil til den samlede løn være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 18,07 %.

For HK sker ansættelsen efter den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Stillingen er placeret i løngruppe 4 jf. gældende overenskomst, som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder her.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil til den samlede løn være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16 %.

Stillingen vil eventuelt kunne besættes på åremål.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte områdechef Christoffer Askhøj på 20458625 / cahj@bane.dk. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” nedenfor og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Teknik, Godsbanevej 2, Godsbanevej , 4100 Ringsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/9f08c42c-130f-47ea-902b-535fa5cba5a9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler