Leder til etablering og udvikling af ny naturpark i Ringsted Kommune

dato

Vi søger en engageret og initiativrig leder, der kan opbygge og drive den nye Ringsted Naturpark fra bunden.

Ringsted Naturpark er baseret på frivilligt engagement, hvor lodsejere vælger at deltage og bidrager til et fælles løft. Formålet er at udvikle vores landområder, skabe mere sammenhængende natur og styrke forbindelsen mellem by og land. Derudover er det centralt at opbygge et stærkt, inddragende fællesskab omkring de frivillige indsatser – og at understøtte udviklingen af Ringsted Kommunes egne naturarealer.

Som sekretariatsleder bliver du den samlende kraft i arbejdet med at etablere og udvikle naturparken – i tæt samarbejde med lodsejere, foreninger, frivillige og andre aktører.

Om jobbet
Som sekretariatsleder får du en nøglerolle i at opbygge, drive og udvikle Ringsted Naturpark. Du kommer til at arbejde tæt sammen med lodsejere, lokalsamfund, frivillige og faglige aktører.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Opbygge organisation og skabe gode samarbejdsstrukturer
  • Styrke netværk, kommunikation og tillid mellem lodsejere og interessenter
  • Engagere lokalsamfund og foreninger i parkens udvikling
  • Udvikle og gennemføre konkrete naturprojekter og aktiviteter
  • Skabe finansiering gennem fonde, puljer og partnerskaber
  • Gøre Ringsted Naturpark synlig og attraktiv for borgere og besøgende

Om dig
Vi søger dig, der kan tage en idé og føre den helt ud i virkeligheden – og som trives med både selvstændighed og samarbejde.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelsesbaggrund – fx inden for natur, landskab, biologi, geografi, landskabsarkitektur, samfundsfag eller kommunikation
  • Har erfaring med opstart af initiativer, projektledelse og organisationsarbejde
  • Er god til at engagere mennesker og skabe netværk og tillid på tværs af interesser
  • Gerne har kendskab til certificeringsordninger og metoder til drift af natur- og friluftsområder – men det er ikke et krav

Om Ringsted Kommune
Ringsted ligger centralt på Sjælland – kun 27 minutter med tog til København og med gode vejforbindelser til resten af landet. Kommunen er i udvikling og arbejder målrettet på at styrke både natur, erhvervsliv og fællesskaber.

Naturparken er en vigtig del af denne retning – og skal bidrage til at gøre Ringsted til et endnu bedre sted at bo, arbejde og besøge.

Du bliver en del af Center for Klima og Vækst, hvor dit daglige udgangspunkt er den tværgående enhed Udvikling og Erhverv. Enheden arbejder med en bred vifte af udviklingsprojekter inden for klima, natur, erhverv og byudvikling – og sætter samarbejde og tværfaglighed i centrum.

 

Vi tilbyder dig
Et meningsfuldt job, hvor du får en nøglerolle i at forme og drive en ny naturpark – og frihed til at sætte dit præg på både retning og samarbejde. Du bliver en del af en fleksibel og tillidsbaseret arbejdsplads med stærke værdier, og får et tæt samarbejde med engagerede lodsejere, foreninger og lokale aktører.

Du får også adgang til en række personalegoder, bl.a.:

  • En halv times betalt motion med kolleger om ugen.
  • Tilskud til massage på arbejdspladsen.
  • Personaleklub med sociale arrangementer og gode tilbud.
  • Feriefond med adgang til over 40 ferieboliger i Danmark og Europa.
  • Fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde.

Ansøgning og kontakt

Stillingen er på 37 timer med opstart 18. august, og ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst.

Ansøgningsfrist: 11. juni 2025 

  • 1. ansættelsessamtale 16. juni
  • 2. ansættelsessamtale 19. juni

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge den opslåede stilling.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

  • Anne Møller, afdelingsleder i Udvikling & Erhverv – 22 91 40 10
  • Simone Andersen, Naturmedarbejder – 40 43 56 35

Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ringsted Kommune, Rønnedevej, 4100 Ringsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/907536e3-6906-4705-8096-57920c59785e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet