Leder af Havarikommissionens Jernbaneenhed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en faglig stærk leder til vores Jernbaneenhed, som varetager og har ansvaret for den danske stats sikkerhedsundersøgelser på jernbaneområdet.

Havarikommissionen
Vi er en mindre selvstændig og uafhængig sikkerhedsundersøgelsesmyndighed med 11 medarbejdere, der har kontor i Ringsted.


Du bliver ansvarlig for en enhed med to undersøgere ud over dig selv, der gennemfører uvildige jernbanesikkerhedsundersøgelser i Danmark og i udlandet såfremt der anmodes herom. I det daglige bliver du en del af Havarikommissionens ledelsesgruppe bestående af lederen af Luftfartsenheden (chef for Havarikommissionen) og Sekretariatslederen.

Stillingen
Arbejdet kræver et solidt kendskab til og indsigt i sikkerhedsarbejdet i jernbanebranchen. Det daglige arbejde indeholder en bred kontaktflade på alle organisatoriske niveauer uden for og i organisationen, der hører under Transportministeriets ressortområde. Undersøgelserne følger internationale standarder og praksisser, og enheden indgår i det fælles europæiske og nordiske samarbejde.


I det daglige har du det faglige ansvar for enheden og dens personaleledelse, herunder medarbejdersamtaler, trivsel og udvikling i enheden. Det forventes, at du kan sætte en klar ramme og struktur for enhedens opgaveløsning samt formår at skabe et konstruktivt samarbejdsklima i og uden for kontoret.


Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesbaggrund i relation til Jernbanebranchen med en solid brancheerfaring og erfaring med sikkerhedsarbejde inden for Jernbanebranchen. Du skal have lyst til og flair for ledelse og styring af opgaver, strategisk forståelse og en vilje til fordybelse i faglige sager og processer samtidig med, at du skaber et følgeskab i arbejdet.


Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast lederstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Ansættelsesområdet er Transportministeriet med de til enhver tilhørende institutioner. Du vil indgå i en vagtordning med rådighedstjeneste, hvor der ydes et rådighedstjenestetillæg.


Alt efter uddannelsesmæssige baggrund og kvalifikationer vil du blive ansat i henhold til den overenskomst, der er gældende for dit område, med en aflønning svarende til chefkonsulent med personaleansvar.


Det er en forudsætning, at du har kørekort til personbil og, at du kan sikkerhedsgodkendes til ”Hemmeligt”, jævnfør statens sikkerhedscirkulære.


Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Havarikommissionen Martin Puggaard, enten pr. mail hr@havarikommissionen.dk eller via hovedtelefonnummer 33 14 70 80.


Du kan læse mere om Havarikommissionen på www.havarikommissionen.dk.


Vi forventer at afholde samtaler i uge 25 og 27.

Der vil blive anvendt tests ifm. ansættelsesforløbet.

Tiltrædelse pr. den 1. september 2023 eller snarest derefter.

Din ansøgning
Send din ansøgning i PDF med kopi af eksamensbevis, CV m.v. senest den 11. juni 2023 pr. mail til hr@havarikommissionen.dk, du bedes emnegive mailen med Ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, Jættevej, 4100 Ringsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: hr@havarikommissionen.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843135

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet