Vil du stille dig i spidsen for et område, som rummer mange forskellige fagligheder -lige fra afvanding til træfældning til beredskab? Motiveres du af at tænke nyt og finde synergier? Og kan du lede på en motiverende måde med højt humør?
Banedanmark bygger en helt ny, attraktiv, grøn jernbane til nye moderne og klimavenlige eltog, mens vi holder den gamle jernbane kørende. Det gør vi ved at vedligeholde eksisterende strækninger, samtidigt med at vi bl.a. elektrificerer og bygger nyt. Vi er ansvarlige for, at hundredetusindevis af passagerer kommer punktligt frem, og vores mange kollegaer på tværs af faggrupper, arbejder hver dag på at dette skal lykkedes. Nu mangler vi en Ledende Sektionschef til området FABB, hvor vi har samlet de udførende dele af fagene Forst & Natur, Afvanding & Geoteknik, Beredskab, Broer & Konstruktioner.
Om jobbet
Lidt forenklet sagt har FABB ansvaret for at holde alt det ”rundt om og under” banen i en tip/top tilstand. Der skal laves afvandingssystemer så banen kan modstå klimabelastningen. Der skal fældes træer, så de ikke vælter ned over vores køreledninger – broerne skal vedligeholdes og vores beredskabsafdeling skal stå klar hvis uheldet er ude. Det kan umiddelbart lyde som en let opgave, men tag ikke fejl, vores ca. 65 kollegaer knokler dagligt med komplekse problemstillinger, som skal løses.
Området FABB er organisatorisk placeret i Teknisk Drift & Vedligehold, og det er her vi har samlet vores udførende/operationelle dele af forretningen. Det fysiske arbejde ude i infrastrukturen er outsourcet til eksterne entreprenører, så din og dine chefers opgave er i høj grad at følge op på vores kontrakter. Udover leverandørstyringen og vedligeholdelse af den eksisterende infrastruktur skal du også sikre, at driftsansvaret kan løftes i de enkelte sektioner, og hvor der også ligger et ansvar for en ordentlig forvaltning og kommunikation med vores naboer, kommuner, jernbanevirksomhederne m.fl.
Området er blevet etableret til sin nuværende form i forlængelse af en organisationsændring. Der ligger derfor en opgave i at konsolidere området og finde synergier på tværs. Hertil kommer et meget vigtigt bidrag til udviklingen af Banedanmarks nye driftscenter, hvor Beredskabet er ved at rekrutterer nye kollegaer, og hvor alle fagene skal udvikle instrukser til brug i centeret.
Du bliver en del af chefteamet i Teknisk Drift & Vedligehold og dine nærmeste kollegaer bliver cheferne for fagene: Spor, Strøm & Materiel, Sikring og Driftssupport. Samlet set er der ca. 450 kollegaer i Teknisk Drift & Vedligehold, og du refererer til den tekniske driftsdirektør.
Kvalifikationer
Du er en erfaren leder – herunder med ledelse af ledere. Du skal som person gerne være struktureret og driftssikker samt evne at sætte dig ind i mange forskellige tekniske problemstillinger. Erfaring fra den offentlige sektor anses som en fordel.
Din ledelsesstil er uddelegerende og tillidsbaseret, og du formår at skabe trivsel og følgeskab blandt dine ledere og medarbejdere.
Sidst, men ikke mindst, anses erfaring med forvaltning, kontrakt-, leverandør- og økonomistyring som en klar fordel, da selve vedligeholdelsesaktiviteterne, som tidligere nævnt, en stor del af vores arbejde, er udliciteret til eksterne virksomheder.
Som menneske er du en tydelig kommunikator, der er god til at lede processer og bevare overblikket. Du er et forbillede og en erfaren samarbejdsorienteret leder med mennesketække. Du formår at sikre driften samtidig med, at du igangsætter udvikling og hviler i din rolle som forandringsleder, der kan modernisere og udvikle forretningen.
Herudover trives du med at sætte dig ind i detaljerne i praksis, så du kan give en kvalificeret faglig sparring, når det kræves.
Om os
Vi kan tilbyde dig at blive en del af en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og stor frihed til selv at skabe og udvikle dit område. Vi har stort fokus på vores faglighed – både når det kommer til vedligehold og drift af jernbanen og når det kommer til ledelse.
Vi vægter personlig udvikling højt, og der vil derfor være mulighed for deltagelse i interne og eksterne lederudviklingsprogrammer. Du kommer også til at følge Banedanmarks ledelseskoncept, hvor der bl.a. er stor fokus på dit personlige ledelsesgrundlag og -profil.
Derudover kan vi tilbyde fleksible arbejdstider, betalt frokostpause og mulighed for hjemmearbejdsdage.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten i løngruppe 1. Den endelige løn fastsættes efter forhandling på baggrund af erfaringer og kvalifikationer.
Stillingen besættes på åremål.
Ansøgning og kontakt
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Teknisk driftsdirektør i ’Teknisk Drift & Vedligehold’ Jes Øksnebjerg på 21461587.
Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” og følger instruktionerne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Banedanmark, Teknik, Godsbanevej 2, Godsbanevej , 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5ddb427c-e39d-4aaf-bd33-97593bb1683b