BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at identificere, optimere og implementere procesforandringer i trafikplanlægningen?
Så har du nu chancen for at stige om bord på en spændende rejse inden for køreplanlægning og trafik. Vi er i gang med en optimering af blandt andet køreplanlægningsprocessen, som sætter et kraftigt og ønsket aftryk på den kollektive trafik, og som skal være med til at sikre en mere punktlig trafik samt forbedre afvikling af trafikken.
Sammen med dine kollegaer, får du en varieret hverdag, hvor det faglige miljø er både spændende og udviklende. Ledelsen deltager aktivt i realiseringen af vores ambitioner, og du er som leankonsulent med til at omsætte vores ambitiøse strategi til konkrete forbedringer.
Tæt samarbejde om planlægningsprocessen og aktiv del i opgaveløsningen
Din primære opgave er at udvikle, facilitere og implementere tavlestyring – fra områdeniveau og til teamniveau. Du vil sammen med dine kollegaer være den drivende kraft i forhold til at drive de rigtige forbedringer, dokumentation og videreudvikling af procesoptimering gennem opgavebeskrivelser, processer, tjeklister osv. Sammen med projektlederne skal du sikre, at der er fremdrift i projekterne, at risici bliver identificeret og mitigeret samt følge op, så der træffes beslutninger på det rette grundlag.
Som en del af arbejdet med tavlestyring vil du få tværgående opgaver, som sikrer læring i organisationen via systematisk problemløsning, standardisering og træning. Du vil blive en del af arbejdet med at udvikle og implementere nye løsninger som sikrer, at vi kommer i bedre kontrol med vores forretnings vigtigste leverancer.
Analytisk og struktureret profil, der er motiveret af forbedringsarbejde
Du kan være nyuddannet eller du kan komme med konkret erfaring inden for procesoptimering, LEAN, målstyring, systematisk problemløsning eller lignende.
Det vigtigste er, at du er analytisk, struktureret og motiveres af at arbejde med målstyring og tavleledelse samt at du befinder dig godt i en verden af specialister, hvor du formår at udfordre med respekt for andres faglighed.
Som person er du ansvarsbevidst. Det er væsentligt, at du bidrager til at skabe overblik, skære problemstillinger til og gøre teknisk, fagligt stof let forståeligt. Herudover er du udadvendt og opsøgende i din tilgang, og du har nemt ved at skabe gode relationer. Vi forestiller os også, at du kommer med et godt humør og trives i en nogle gange uforudsigelig hverdag.
Din nye afdeling er fyldt med gode kollegaer og spændende udviklingsmuligheder
Du bliver en del af sektionen Koordination & Processer, hvor du vil indgå i et tværfagligt team. Sektionen er nyetableret og i vækst, så du får rig mulighed for at påvirke struktur og organisering i en spændende udviklingsproces. Vi bliver 17 medarbejdere, der skal varetage både kundekontakt for jernbanevirksomhederne, udviklingsopgaver, projekter, lean- implementering samt sekretariats- og driftsopgaver.
I sektionen har vi fokus på at løse opgaverne i fællesskab, og hjælper hinanden hvor der er behov. Du får derfor en varieret hverdag, hvor det faglige miljø er både spændende og udviklende. Ledelsen deltager aktivt i realiseringen af vores mål, og du er med til at skabe konkrete forbedringer.
Vi har en uformel omgangstone, og et stærkt kollegialt sammenhold. Udover det faglige har vi fokus på at sikre et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og har let til grin og smil.
Dit arbejdssted vil blive i vores nybyggede kontordomicil i Ringsted.
Løn og ansættelsesvilkår
Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.
For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.
Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 1, provins.
For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.
Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte sektionschef for Koordination og Processer, Tenna F. Kaarslev, tlf. 51436034 eller TFKA@bane.dk. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest d. 27/10 2023. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Banedanmark, Teknik, Godsbanevej 2, Godsbanevej 2, 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5917136