BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om stillingen
Jeg søger en M/K til 37 timers arbejdsuge. Min nuværende handicaphjælper søger mod uddannelse efter syv år, hvorfor jeg søger en ny handicaphjælper. Jobbet består i at hjælpe mig med personlig hygiejne, rengøring, madlavning, aktiviteter ud af huset, besøg hos læge og tandlæge samt andre daglige gøremål.
Du vil som handicaphjælper hos mig indgå i mit team, hvor du har faste dagvagter på i alt 37 timer om ugen. Hvis du ønsker lavere timeantal, er dette også en mulighed.
Der vil forekomme arbejde på enkelte aftener, da jeg går til koncerter, når der er noget af interesse. Du skal også være villig til at tage arbejde ved sygdom hos de andre hjælpere.
Vagterne går fra kl. 09.00 – 16.30 mandag - torsdag og fredag 09.00-16.00.
Derudover, når der er behov, evt. aften eller weekendarbejde.
Om dig
Du trives i en rutinefast men også en omskiftelig hverdag. Herudover forventes det at du er mødestabil og har en fleksibel og positiv tilgang til opgavevaretagelsen.
Det forventes desuden at opfylder følgende krav:
- Kørekort B
- Fleksibel
- Ikke ryger
- Selvstændig
- Kan tåle samt lide hund
- Have respekt og forståelse for at arbejde i et privat hjem
- Høj hygiejnestandard
Du vil blive oplært i lift-system, Vendlet-system og alle de andre ting som foregår på daglig basis. Derfor er erfaring indenfor disse ting ikke en nødvendighed, da der vil forekomme oplæring i hjemmet.
Lidt om mig
Jeg er en kvinde på 58 der bor sammen med min mand Hans og vores hund Odin i Ringsted centrum. Jeg blev i 2003 diagnosticeret med multiple sclerose som gør, at jeg har mistet førlighed og derfor sidder permanent i kørestol. Jeg liftes til alt og vendes ved brug af Vendlet-system. Jeg syntes selv, at jeg har et glad og positivt humør, og tager livet med et smil, og forsøger at få det bedste ud af dagligdagen, trods mit handicap.
Ansættelsesvilkår og løn
Ansættelse foregår igennem LOBPA, og aflønnes derfor efter BPA handicaphjælperoverenskomsten.
Kontakt
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til mig Nanett Jensen på mail: nawijen@hotmail.dk – gerne med et billede af dig selv.
Stillingen forventes tiltrådt tidligst den 11. august 2023, eller efter nærmere aftale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
LOBPA, Blekinge Boulevard, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: nawijen@hotmail.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5854699