Kvalitetssygeplejerske til deltidsstilling med fokus på sundhedsfaglig udvikling for børn og unge i Ringsted

dato

Vil du være med til at sikre høj sundhedsfaglig kvalitet for børn og unge i et socialpædagogisk tilbud? Vi søger en engageret og fagligt stærk kvalitetssygeplejerske til en fleksibel deltidsstilling på 6-12 timer om ugen, som brænder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og udvikling af sundhedsfaglige indsatser.

 

Om os:

Børne- og Ungehjemmet i Ringsted, er et miljøterapeutisk anbringelsestilbud med plads til 6 unge i alderen 14–23 år. Vi ligger centralt – kun 100 meter fra Ringsted Station – i hjemlige rammer med fokus på tryghed, nærhed og et højt fagligt niveau.

Vores unge er anbragt med baggrund i omsorgssvigt og/eller tilknytningsforstyrrelser, og har ofte psykosociale, emotionelle eller personlige vanskeligheder – fx kriminalitetserfaring, let misbrug eller lign. Vi arbejder med afsæt i miljøterapien og skaber dagligt en struktureret og forudsigelig hverdag, hvor tydelige og nærværende voksne møder de unge med omsorg, hjertevarme og nysgerrighed.

Hos os bliver du en central sparringspartner for både ledelse og medarbejdere, og du får en vigtig rolle i at sikre, at vores sundhedsfaglige arbejde er systematisk, dokumenteret og lever op til gældende krav og standarder.

 

Dine primære opgaver vil blandt andet være:

Kvalitetssikring og sundhedsfagligt overblik

  • Sikre korrekt medicinhåndtering, herunder kontrol af medicinbeholdning, dosering, opbevaring og udløbsdatoer

  • Audit og stikprøvekontrol af medicinhåndtering

  • Opfølgning på utilsigtede hændelser (UTH) samt læring og forebyggelse

  • Sikre opdaterede medicinskemaer og opfølgning på lægeordinationer

  • Gennemgang og kvalitetssikring af sundhedsfaglig dokumentation

  • Opfølgning på sundhedsfaglige observationer og handleplaner

  • Risikovurderinger inden for bl.a. medicin, somatik og selvskade

  • Forberedelse og understøttelse ved tilsyn, herunder STPS

 

Sundhedsfaglig udvikling og kompetenceudvikling

  • Kompetenceafklaring, oplæring og delegering af medarbejdere

  • Sikre dokumentation af delegationer og kompetencer

  • Introduktion af nye medarbejdere til sundhedsfaglige opgaver

  • Supervision og faglig sparring ved personalemøder

  • Udarbejdelse og opdatering af sundhedsfaglige instrukser og retningslinjer

  • Retningslinjer ved sygdom og smitteudbrud

 

Borgerrettet sundhedsfagligt arbejde

  • Sundhedsscreeninger ved ny indskrivning

  • Udfyldelse og opfølgning på de 12 sundhedsfaglige problemområder

  • Opfølgning på lægebesøg, psykiatri, tandlæge og øvrige sundhedsindsatser

  • Sikre nødvendige samtykker og dokumentation

Du vil løbende orientere ledelsen om relevante sundhedsfaglige forhold, udviklingsområder og eventuelle risici.

 

Vi forestiller os, at du:

  • Er autoriseret sygeplejerske

  • Har erfaring med sundhedsfaglig kvalitetssikring og dokumentation

  • Har kendskab til medicinhåndtering og delegation

  • Arbejder systematisk og struktureret

  • Kan omsætte faglige krav til praksis

  • Trives med at rådgive, undervise og skabe udvikling

  • Gerne har erfaring fra socialområdet, psykiatri eller døgn-/botilbud (ikke et krav)

 

Vi tilbyder:

  • En selvstændig og fleksibel deltidsstilling på 6-12 timer ugentligt

  • Mulighed for at præge og udvikle det sundhedsfaglige område

  • Tæt samarbejde med ledelse og medarbejdere

  • Et meningsfuldt arbejde med børn og unge i udvikling


Er du nysgerrig?

Du kan læse mere om os, på vores hjemmeside: www.buhjemmet.dk

Send din ansøgning og dit CV til: info@buhjemmet.dk
I din mail skal du i emnet skrive ”ansøgning” samt hvilken stilling du søger, idet vi har flere jobopslag ude.

Straffe – og børneattest, samt reference indhentes ved ansættelse.

Vi holder samtaler løbende – så tøv ikke med at sende os en ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Børne- og Ungehjemmet i Ringsted ApS, Næstvedvej, 4100 Ringsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ce5f1bce-2540-4a38-9560-893c3736ecb7

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet