Kundeservicemedarbejder med flair for elektronik søges til Danmarks førende webshop

dato

Vil du være med til at gøre en af branchens bedste onlineforhandlere endnu bedre?

Er du vild med fede produkter og brænder du for at give kunder en god oplevelse på hele kunderejsen? Så tilbyder vi et job i en af Danmarks største webshops inden for forbrugerelektronik – men du finder også alt, hvad du skal bruge inden for bolig, husholdning, skønhed, bøger & kontor, hus & have, el & VVS, sport, leg, fritid og dyreartikler.

Velkommen til ComputerSalg

ComputerSalg har adresse på Tinvej i Ringsted. Vi har et bredt sortiment, der spænder lige fra bærbare computere og bundkort til plæneklippere og PlayStations. Når det kommer til kundeservice, ligger vi helt i top, og det skyldes bl.a. vores velfungerende kundecenter-team, som du nu kan blive en del af.

”Du bliver en del af en virksomhed, hvor det går rigtig godt. Vi har topmoderne, intuitive ordresystemer, som letter dit arbejde, og har du forslag til ændringer af arbejdsprocesser, så bliver du hørt,” fortæller din kommende chef, Kristian Petersen.

Afdelingen

Vi sidder i et stort og lyst nyrenoveret kontor i ’New Yorker’-stil, hvor der er plads til at vende weekenden. Du skal, sammen med dine andre kolleger, supportere primært det danske marked, hvor resten af teamet tager sig af det svenske, norske og finske. Dagen startes typisk med morgenbriefing i et åbent og indbydende kontorlandskab, hvor der laves opfølgning og dagens opgaver gennemgås.

Hos os er der aldrig lang vej til gode råd og et par ekstra øjne på dine opgaver. Du bliver en del af et kompetent team og får opgaver, som du er ansvarlig for. I teamet er der daglig sparring om opgaverne og en god kultur med at hjælpe og være fleksibel under fx ferie og sygdom.

Kundeservice der rykker

Vi tilbyder en spændende fuldtidsstilling i et alsidigt og moderne arbejdsmiljø, med ansættelsesstart hurtigst muligt. Du skal primært supportere danske kunder og besvare deres produkt- og ordrespørgsmål.

Dine primære arbejdsopgaver vil være

  • Besvarelse af telefon- og mailhenvendelser omkring:
  • Produktspørgsmål
  • Ordrer
  • Returforsendelser
  • Reklamationer

Hvem er du?

Du har teknikflair og kundeservice løber i dine blodårer! Du er typen, der kan smile i telefonen og kan vende enhver situation til en god oplevelse. Du forstår at lytte og sætte dig i kundens sted, samtidig med at du ikke lader dig gå på af en utilfreds kunde. Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har kundeserviceerfaring fra en lignende supportfunktion og gerne fra en webshop eller et callcenter
  • Har interesse og forståelse for IT og elektroniske produkter, og du ved, hvad hardware og software er – men du behøver ikke at være en hardcore IT-/elektroniknørd
  • Taler og skriver perfekt dansk

Spørgsmål og din ansøgning

Spørgsmål til stillingen kan rettes til Teamleder Kundeservice; Kristian Petersen knp@computersalg.dk. Alle henvendelser behandles naturligvis med fuld diskretion. Vi beder dig venligst ansøge online via nedenstående 'Søg dette job'. Ansøgninger behandles løbende, ligesom der løbende vil blive indkaldt til samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

ComputerSalg, Tinvej, 4100 Ringsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/664d8225-7b40-4342-a5c0-c6ab3b4ef202

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet