Koordinator til jernbanevirksomheder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med at sikre jernbanens punktlighed og implementere en ny EU-forordning?

Så har du nu chancen for at stige om bord på en spændende rejse inden for køreplanlægning og trafik. I øjeblikket er EU i gang med at forhandle en ny EU-forordning om anvendelse af jernbaneinfrastrukturkapacitet i det fælles europæiske jernbaneområde, som vil få indflydelse på den fremtidige køreplanlægning, trafikafvikling og udvikling og vedligeholdelse af den danske jernbaneinfrastruktur. Derfor har vi igangsat et projekt om forordningen, som sætter et kraftigt og ønsket aftryk på den kollektive trafik, og som skal være med til at sikre forbedring af punktligheden og afviklingen af trafikken.

Vær med til at skabe forandringer og holde mange bolde i luften
Som projektleder bliver du en del af et projektlederteam. Du skal sammen med din projektlederkollega, og de øvrige medarbejdere tilknyttet projektet, medvirke til at sætte retning for projektet, prioritere og drive aktiviteter samt sikre en effektiv ledelsesinvolvering og -rapportering. Du skal samarbejde med en bred gruppe af interessenter og fagligt kompetente kollegaer i andre dele af Banedanmark. Der er stor intern bevågenhed på fremdriften.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Projektstyring
  • Planlægning af og opfølgning på møder og workshops
  • Give input til og hjælpe med at sikre fremdrift i forhold til forandringsledelse på tværs
  • Sikre og bidrage til statusrapportering og leverancer til Transportministeriet
  • Bidrage til ekstern og intern kommunikation om projektet.
Hvem er vores nye kollega?
Vi søger dig, der har styr på din projektlederværktøjskasse, er vant til at arbejde med korte deadlines og ved, hvordan man sikrer fremdrift i et projekt med mange interessenter.

Det er vigtigt, du er vant til at håndtere forskellige faglige ressourcer, der skal nå et fælles mål. Du sætter en ære i at være på forkant med situationer, der kan udvikle sig. Du trives med at tage ansvar for at drive processer og mestrer at formidle komplekse problemstillinger klart og tydeligt. Desuden er det vigtigt, at du befinder dig godt i en verden af specialister, hvor du formår at udfordre med respekt for andres faglighed. Vi forventer ikke, at du ved meget om jernbanen inden du starter, men du skal være indstillet på at sætte dig ind i de faglige input, der er relevante.

Vi ser gerne, at du har interesse i det europæiske samarbejde, og at du er udviklingsorienteret med blik for målet. Du kan derfor også forvente at skulle deltage i møder, hvor gode engelskkundskaber både i skrift og tale forventes. Rejseaktivitet kan på sigt være forbundet med jobbet.

Din nye afdeling er fyldt med gode kollegaer og spændende udviklingsmuligheder
Du bliver en del af sektionen Koordination & Processer, hvor du vil indgå i et tværfagligt team. Sektionen er nyetableret og i vækst, så du får rig mulighed for at påvirke struktur og organisering i en spændende udviklingsproces. Vi er 16 medarbejdere, der skal varetage både kundekontakt for jernbanevirksomhederne, udviklingsopgaver, projekter, LEAN-implementering samt sekretariats- og driftsopgaver.

I sektionen har vi fokus på at løse opgaverne i fællesskab og hjælper hinanden, hvor der er behov. Du får derfor en varieret hverdag, hvor det faglige miljø er både spændende og udviklende. Ledelsen deltager aktivt i realiseringen af vores mål, og du er med til at skabe konkrete forbedringer.

Vi har en uformel omgangstone og et stærkt kollegialt sammenhold. Udover det faglige har vi fokus på at sikre et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og har let til grin og smil. Dit arbejdssted vil blive i vores nybyggede kontordomicil i Ringsted.

Løn og ansættelsesvilkår
Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 2, Provins.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Sektionschef for Koordination & Processer, Tenna F. Kaarslev, tlf. 51436034 eller TFKA@bane.dk. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Teknik, Godsbanevej 2, Godsbanevej 2, 4100 Ringsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6029088

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet