Kontraktsupporter til Team Kontrakter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kom og vær med på rejsen mod bedre kontraktstyring på den moderne jernbane Er du struktureret, har du overblik og sans for detaljer? Så har du nu muligheden for at være med til at understøtte implementeringen af kontraktstyringen i Infrastruktur.
Vi søger lige nu en skarp kontraktsupporter der vil være med til at understøtte teamets Contract Managers, og skabe fundamentet for god kontraktstyring i Infrastruktur.

Samarbejde og support er nøgleordene
Banedanmark er, i disse i år, i gang med en omstilling, hvor mange af vores vedligeholdelsesopgaver af spor og andet infrastruktur bliver outsourcet. Derfor stilles der store krav til vores fremtidige opgave- og kontraktstyring. Du bliver en nøgleperson i forhold til at håndtere vores kontraktdata. Vi arbejder ofte på tværs af vores mange lokationer i landet og altid med fokus på at skabe værdi og målbare resultater for Banedanmark, der alle bidrager til fremtidens klimavenlige jernbane

I samarbejde med teamets Contract Managers og vores nuværende Kontraktsupporter, får du en bred opgaveportefølje hvori de primære opgaver består af:

  • Oprettelse- og fremsøgning af kontrakter i SAP
  • Indtastning- og opfølgning af kontraktdata
  • Oprettelse af sager og søgning i F2
  • Deltage i arbejdet med at holde styr på claims og andre afledte arbejder i forbindelse med kontraktstyring
  • Opdatering af udbudsoversigt
Du og vores nuværende kontraktsupporter får et tæt parløb og jeres opgaver vil derfor ligne hinanden. Samtidig skal I afløse hinanden ved ferier o.l.
Med tiden vil der også blive tilført flere arbejdsopgaver end de nuværende.
Dit tjenestested bliver på vores kontordomicil beliggende på Godsbanevej 2 i Ringsted. Tjenesterejser til Jylland og Kbh kan forekomme i mindre omfang.
Der vil også være mulighed for hjemmearbejde efter nærmere aftale med din teamleder.

Vores forventninger til dig
Da du kommer ind i en stor organisation med mange opgaver på samme tid, er det afgørende, at du kan bevare overblikket og arbejde struktureret. Herunder skal du kunne trives med at arbejde ud fra fastlagte processer med brug af skabeloner, vejledninger og instrukser; men samtidig heller ikke være bange for at der kan opstå situationer som kræver en anden tilgang.

Vi er en landsdækkende virksomhed med mange kolleger fordelt rundt omkring i landet, så vi forestiller os også at du er vant til aktiv deltagelse i onlinemøder.

Samtidig er du heller ikke bange for at være nysgerrig og er klar til at komme input til, hvor du ser processer eller løsninger kan udformes mere optimalt.

Af uddannelse forestiller vi os du er kontorassistent eller tilsvarende. Det vil samtidig være en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med SAP og F2, samt erfaring med kontraktregistrering.
Du er også gerne vant til at arbejde hos en offentlig myndighed, og i besiddelse af tålmodighed i forhold til udførslen af opgaver.

Dit nye team
Du bliver ansat i Team Kontrakter i Sektionen Økonomi og Kontrakter i Infrastruktur. Her understøtter vi forretningen i udbud og kontraktstyring af mange forskellige ydelser og udbudssætter alt fra vedligehold af bygninger, broer, stærkstrøm, til sporjusteringsopgaver.
Vi er i alt 14 kolleger samt vores teamleder, og sidder på to lokationer i hhv. Ringsted og Fredericia.
Vi hjælper Infrastrukturdivisionen med arbejdet vedrørende kontraktindgåelse, kontraktstyring og claimshåndtering.
I teamet gør vi meget ud af at arbejde sammen på tværs af faggrupper og geografi, og samtidig forsøger vi også jævnligt at sparre med hinanden og gøre brug af hinandens erfaringer.
Du indgår samtidig som en del af et team som sørger for at få smilet frem hos hinanden, selv på de dage hvor der er travlt.

Løn- og Ansættelsesforhold
Ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 2, Provins

Den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt pension i henhold til overenskomsten.

Kontakt og ansøgning
Send venligst din ansøgning med CV via vores hjemmeside, hurtigst muligt. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Teamleder Tina Merrill.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringsted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43, Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=179&ProjectId=192378&DepartmentId=22293&MediaId=5555&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839878

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet