BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at tage ansvar for, at Koncern Digitalisering i Region Sjælland er en sammenhængende og attraktiv organisation, så vores dygtige kolleger kan skabe de bedste digitale løsninger for Region Sjællands borgere og medarbejdere? Vi tilbyder en visionær arbejdsplads med mange fagligheder.
Velkommen til Koncern Digitalisering
Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du er med til at understøtte vores ca. 50 ledere og 510 medarbejdere indenfor HR og organisationsudvikling. Det bliver din opgave i samarbejde med teamet at gå forrest i arbejdet omkring bl.a. kompetenceudvikling, rekruttering og on/offboarding.
Stillingen er placeret i teamet organisationsudvikling, som er en del af enheden Strategisk Styring & Stab med i alt 27 medarbejdere. Vi arbejder målrettet med at skabe en attraktiv arbejdsplads, hvor vores medarbejdere trives og udvikles.
Et stærkt fællesskab
Kollegial sparring, fleksibilitet og mulighed for selv at træffe beslutninger, er alle faste dele af jobbet. Vi kan tilbyde en arbejdsplads med høj grad af indflydelse, hvor vi bl.a. arbejder på at være modige og prøve nye ting af.
Din kommende kollega Helene fortæller: ”Vi har i teamet både en udviklende og en brobyggende funktion. Vi er med til at sikre både kurs og koordinering på tværs af organisationen. Som team er vi forholdsvis nyetableret, men vi er alle optaget af at gøre en forskel for vores kolleger og ledelse, så de kan levere digitale løsninger til vores sundhedsvæsen. ”
Du er optaget af samarbejde, struktur og sammenhængende processer
- Du er vant til at levere løsninger, der skal fungere tværorganisatorisk inden for den mere HR-relaterede opgavepalette, fx har du erfaring med rekruttering/onboarding.
- Du har erfaring fra en specialiseret offentlig organisation – også selvom du kommer direkte fra studiet.
- Du er proaktiv og kan få samarbejdet til at fungere godt i fx vores arbejdsmiljøorganisation, MED-organisation eller på tværs af ledelsesniveauer.
- Du har erfaring med at skrive opslag til LinkedIn samt opsætte annoncering på forskellige sociale medier.
- Du har en relevant akademisk baggrund. Fx har arbejdslivsstudier, organisationsudvikling eller lign. været en del af din uddannelsesrejse.
Du passer perfekt ind, hvis du er nysgerrig, og du ønsker både at træde ud i ukendt land og gøre en forskel for vores organisation, ledere og medarbejdere.
Interesseret?
Kan du genkende dig selv i ovenstående? Så send os gerne dit CV og en kort ansøgning senest den 2. april 2024. Vi afholder løbende samtaler. Vi ønsker tiltrædelse den 1. juni 2024 eller snarest muligt. Hvis du vil se lidt mere om os som arbejdsplads, så se mere her.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem regionerne og forhandlingsberettiget organisation. Arbejdstiden er 37 timer inkl. betalt frokost. Du bliver ansat af Region Sjælland. Din daglige arbejdsplads vil være i Koncern Digitalisering i Ringsted. Tiltrædelse ønskes snarest muligt.
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller Koncern Digitalisering generelt, er du velkommen til at kontakte Ditte Telving på mail dtel@regionsjaelland.dk eller tlf. 29 99 03 22.
Vi ser frem til at høre fra dig og byde dig velkommen til vores team.
Koncern Digitalisering – Nordens førende indenfor digitalisering i sundhedsvæsenet
Vores vision er klar og ambitiøs. Vi vil være Nordens førende indenfor digitalisering i Sundhedsvæsenet i 2027. Vi arbejder derfor målrettet med at sikre de bedste teknologiske betingelser til gavn for regionens patienter, borgere, samarbejdspartnere og ansatte.
Lær os bedre at kende
Profilside | Hjemmeside | LinkedIn
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringsted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6015505